Nyeste artikler
Se alle
Realityportalen i Mexico: Et sandt paradis

Realityportalen.dk var så heldig at få lov til at se det nye Paradise Hotel, som deltagerne i denne sæson 10 af ‘Paradise Hotel’ skal tilbringe tre måneder på- hvis de er så heldige at gå hele vejen.

Hotellet ‘Casa del sol Oxxidente’ er aldrig før blevet brugt i dansk ‘Paradise Hotel’ regi, så deltagerne får fornemmelsen af at starte en helt ny sæson op og ikke fortsætte de andre sæsoner i brugte hotel-rammer. Værelserne er meget forskellige i størrelser og indretning. Alligevel er der dog to gennemgående elementer: Hvert værelse har dyrenavne, og på hvert værelse står der en stor skål kondomer til fri afbenyttelse!

SE OGSÅ: ‘Paradise’-Rikke siger hej fra Mexico

Nyt hotel med gamle elementer

Som noget nyt er hotellet placeret højt oppe på en klippeformation, så hotellets gæster kan gå totalt uforstyrret rundt. Alligevel hænger gamle elementer som infinity-poolen, træningshjørnet, loungen og baren naturligvis stadig ved. Det er jo ‘Paradise Hotel’. Da Realityportalen.dk besøgte ‘Paradise Hotellet’ under optagelserne til denne sæson, var der endnu ikke tjekket et par ind på master-værelset, som er markant større end de andre værelser. Men mon ikke at dette værelses pompøsitet vil give anledning til diverse par-split og intime private fester, når værelset kommer i spil.

Sørgelige Solo

I bedste Rapunzel-stil er ‘Solo’-værelset installeret i et tårn langt væk fra de andre værelser og er absolut ikke et værelse, man ønsker at bo i. Der er indelukket, pladsen utrolig trang og ingen ordentlig soveplads. Og ender man flere på’ Solo’ ad gangen, står valgene mellem at sove i hængekøjen, på den lille bitte madras ovenpå en vaskemaskine, som er i stykker, eller i fosterstilling i det lille hårde sorte badekar.

Ikke nok med at man ingen partner har, når man er på ‘Solo’ og derfor er i stor fare, så er den meget trænge plads og ingen aircondition absolut ikke ‘the place to be’, når man trods alt er tjekket ind på det luksuriøse ‘Paradise Hotel’.

Solo set ude fra.
Solo set ude fra.

 

 

Solo set inde fra.
Solo set inde fra.

 

Hemmeligt starcast

Mange vil sikkert undre sig over, at starcastet slet ikke er blevet nævnt eller kommenteret på, men det er der en naturlig grund til. Fordi der allerede i starten af denne sæson 10 af ‘Paradise Hotel’ er indlagt en masse forskellige og spændende twists holdes starcastet hemmeligt noget tid endnu. Men efter Realityportalen.dk besøgte hotellet og mødte  starcastet, ja så lover denne sæson allerede god.

Følg med på Realityportalen.dk, hvor der løbende vil blive afsløret nye ting omkring ‘Paradise Hotel’ sæson 10, som vises i 2014 på TV3.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sascha skal være mor

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.