Nyeste artikler
Se alle
”Jeg har kastet op” – ”Har du børstet tænder?” – ”Nej”

Det er næstsidste dag i dette års Paradise Hotel, og af en eller anden grund tror flere af de sidste fire deltagere, Caroline, Mathias, Patrick og Michelle, at de er de endelige finalister. Eller finale-finalister, afhængig af hvem man spørger. Ja, som om de sidste to hele dage skal gå med, at de bare kan hygge sig. Har I overhovedet set programmet!?

LÆS OGSÅ: Justin Bieber checker ind på ‘Paradise’ – næsten da …

Jordemoder Patrick

Caroline åbner dagen med at synge ”Dat’s dæ wæj, aha aha, I like it!”, for i går bad Mathias hende inderligt om aldrig at synge igen.

Patrick fortæller Michelle, at han har haft en vanvittig drøm. Den starter med, at han vågner hjemme hos Kian, og jeg ved ikke hvor, eller hvordan, Kian bor, men han dyrker parkour, så det er sikkert rodet. Kians mor er der, og hun er i gang med at føde, og da der ikke er andre tilstede, skal Patrick stå for fødslen.

Michelle er ikke særligt interesseret i psyko-analyse, så i stedet for gå i dybden med, hvad Patricks drøm kan betyde ifølge Freud, så fortæller hun i stedet om sin egen drøm. Arg! Kvinder og deres drømme!

Michelle drømte, at Patrick havde byttet hende ud med Christina Maria, som havde den der røde dragt på fra deres Miss Paradise photoshoot. Og det var så det. Og Patrick synes egentlig, at han vandt den der konkurrence.

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 19.40.47

De fire finale-finalister ved morgenmaden

Til morgenmaden snakker de fire om, at de var ret gode til at holde en fest i går, selv om de kun er fire. Men så skal Patrick også lige høre, hvordan Caroline staver til ‘Joaquin’. ”W-A-K-I-M” siger Caroline, der egentlig også synes, at han så mærkelig ud af en person med et koreansk navn.

LÆS OGSÅ: DU har ikke været oppe i MIG!

Er der andre værdige finale-finalister?

På ceremonipladsen tager Rikke i mellemtiden imod alle de tidligere deltagere, der ikke lige skulle noget vigtigt hjemme i Danmark, så de er bare blevet i Mexico. De skal være jury-medlemmer i finalen. Og Kasper er den første, der finder tilbage til hotellet, da de generelt har fået nogle ret ringe retningsbeskrivelser.

Og alle de gode kommer bare. Det er Kian, Olivia, det er Christina Maria, det er Sandra, det er Frederik, der har glemt ærmerne til sin denim-jakke, og så Joaquin.

Olivia ville da helst være i finalen, men hvis det ikke kunne blive sådan, så skulle hun i hvert fald være i juryen, hvilket er en herrestenet ambition. Kasper undrer sig lidt over, at Joaquin også er i juryen, hvilket beviser, at de ikke alle sammen har taget den samme bus til ceremonien.

Christina Maria er stadig super indebrændt over, at hun ikke blev ”pri-teret” højere til dødningehoved-ceremonien, og Kian ser skamfuldt ned i jorden, selv om han ikke havde noget at gøre med det.

Christina Maria mener selv, at hun fortjente en finale-finalist-plads, men det mener Olivia sgu ikke: ”Jeg er ikke en skid enig med Christina Maria i, at hun sku’ være inde på hotellet. Gu sku’ du ej, du sku’ sidde hjemme i kolde Danmark sku’ du,” siger Olivia, og det er egentlig en ret hypnotiserende sætning.

Rikke spørger de syv finale-jury-finalist-jurister, om de kan nævne en dreng og en pige, der burde være inde på hotellet endnu. Og DET kan de. De kan faktisk nævne syv! Ja, tænk, de mener egentlig alle, at de har kæmpet mere end alle andre.

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 20.38.18

Juryen

Dog nævner både Joaquin og Frederik også Christina Maria som én, der fortjente det. Men Kian mener, at Sandra fortjener det mere, for selv om hun ikke var der så længe, så fik hun sagt nogle ting, og sådan kan man vel også vurdere ting.

Frederik, Kian og Kasper kan alle blive enige om at stemme på, at Joaquin fortjener en plads i finalist-finalen. Og dermed er den sag afgjort.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Paradise’-blogger går i kødet på deltagerne: De skal kunne tage noget pis!

Tyrelorte-kenderen

Oppe i loungen ligger Caroline, Michelle og Mathias helt intetanende og hygger sig.

– Det er rigtigt dejligt, at vi kun er fire gæster tilbage. Så det er totalt dejligt bare at være os fire, siger Caroline i, hvad der tydeligvis er en sammenklippet sætning fra programmets side.

De tre planlægger, at Michelle skal gemme sig, når Patrick kommer op til dem. Og så prøver Caroline at bilde ham ind, at Michelle er taget på date med en fyr, som hun kan udskifte Patrick med. Patrick gennemskuer hende dog, for han har arbejdet i mange år som ”bullshit-connoisseur”, hvilket er fransk og betyder, at han er ‘tyrelorte-kender’.

Af en eller anden grund beder Patrick ikke Caroline om at stave til connoisseur, for han vil bare gerne snart have et brev, der kan fortælle dem, hvad de skal gøre. Det må blive hårdt for deltagerne at komme hjem og ikke længere blive dirigeret rundt af brevpost.

LÆS OGSÅ: Noget med Nikita Klæstrups patter!

Gad vide, hvem juryen er

Til frokosten er der kylling, og så er Patrick glad, for det er go’ træningsføde. Mathias kaster sig straks over ketchuppen, og så kommer der et brev. Michelle får det, og Mathias beder hende om at læse det ”højt og tydeligt”, som om han aldrig har hørt Michelle tale før.

Michelle læser, meget spagt, at de skal gå på ceremonipladsen, og det var sgu ikke lige det, de fire havde håbet på. Så de griner på den der ”Jeg tror lige, jeg blev snuppet i en fotofælde”-agtige måde.

På pladsen fortæller Rikke, at der ikke kan findes en vinder uden en jury. Og den glæder Caroline sig ikke til at se. Hun er ret spændt på, hvem der mon kan være med i den. Det skulle vel aldrig være DE SYV SENEST UDSTEMTE DELTAGERE SOM SÆD-FUCKING-VANLIGT!

”Er I klar til at se, hvem det første jury-medlem er?” siger Rikke, imens hun inden i bander sine tilrettelæggere langt ind i helvede for at placere hende sådan, at hun har eftermiddagssolen skinnende lige ind i øjnene.

Først kommer Joaquin ind og stiller sig, og for ham er det en ære at se, at Patrick og Michelle er et par. Olivia, Frederik, Kian, Sandra og Kasper kommer ind. Og alle er sindssygt glade for at se alle, for alle betyder rigtig meget for alle og har savnet alle.

Rikke fortæller Caroline, Mathias, Michelle og Patrick, at der er noget, de ikke ved (dramatisk lyd-effekt!). Rikke uddyber, at juryen fandt frem til to, som blev fundet værdige. Michelle synes overhovedet ikke, at Christina Maria er værdig, men Patrick er enig på grund af slikke-legen.

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 20.52.09

Han er ikke sur, han er skuffet – og har solen i øjnene

Rikke fortæller de fire sidste gæster, at hun aldrig har sagt, at de var sikre på en finale-finalist-plads.

Rikke afslører, at en af de fire sidste gæster nu har muligheden for at bytte sin partner ud med enten Joaquin eller Christina Maria. Det eneste de skal, er at række hånden op. Og her nægter jeg at genbruge en joke, jeg nok har lavet tusind gange gennem de sidste års Paradise-sæsoner. I ved, den om at Paradise-deltagere aldrig frivilligt har rakt hånden op. Jeg gør det ikke!

På en pude af guld… og vat!

Rikke tæller ned, men ingen rækker hånden op, og dermed er de fire sidste gæster sikret en plads i finalen. Og Joaquin føler sig virkelig svigtet af Michelle, for hun havde lovet ham, at hvis de skulle stå i sådan en situation, så ville hun vælge ham.

Mathias og Caroline har slet ikke det samme bøvl, for Caroline er lidt vild med Mathias, og Mathias er sådan en type fyr, der bare bedst kan lide, at alt er nemt og ikke ændrer sig for meget.

Caroline er lykkelig, for hun har drømt om at være med i Paradise, siden hun var helt lille. Og det er egentlig ret sindssygt at tænke på, at da den første sæson rullede over skærmen, var hun otte år gammel. Så det er det, unge mennesker med stemmeret, er vokset op med.

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 20.55.06

Druk-håndtegnet

Michelle har blandede følelser over, at hun er i finalist-finalen med Patrick, men hun har skuffet Joaquin. Han ser altså også ekstra såret ud lige nu, men det skyldes igen, at han har solen lige i øjnene.

I morgen skal det hele afgøres, men for nu tjekker alle ind på hotellet igen, for det vil være lige strengt nok, hvis juryen skulle sove uden for porten.

Og der skal søreme være en fest, hvilket får Patrick og Mathias til simultant at lave det samme druk-håndtegn, helt uden at kigge på hinanden, imens Michelle som sædvanlig ser lidt trist ud, som en der lige har husket, at hun så en hundehvalp tidligere på dagen, som hun nok aldrig ser igen.

Kasper lover, at hvis han har givet den gas de andre aftener, så kan vi bare begynde at gange op med det samme. Det bliver i hvert fald… to, tre gange så meget.

Alle krammer, og selv om næsten hele juryen er fra den modsatte gruppe, så er Mathias stadig glad for at se dem, for han kan lide dem som mennesker, og det er da en dejlig lektion sådan at tage med sig.

Nåh jo, Christina Maria er pigefornærmet, imens Joaquin citerer Nik & Jay for at illustrere, hvor nederen han har det med Michelle. Faktisk er han overrasket over, at en 18 årig kan opføre sig sådan. Han føler sig så dum, for Michelle har ”siddet oven på en pude af guld” siger han til Christina Maria, og så indser han, at det ikke må være rart for numsen, så han tilføjer ”oven på vat”. Han føler sig virkelig svigtet. Det er ikke den Michelle, han troede hun var, efter 37 dage.

LÆS OGSÅ: Tænk at præster kan være SÅ liderlige!

”Moar, hvem er den gamle rapper?”

Til aftensmaden har alle deres fineste konfirmationstøj på, og hotellets ansatte har endda gjort sig den ekstra umage, i dagens anledning, at rulle servietterne sammen og stoppe dem ned i glassene.

Der skåles, der er store bøffer og vin, og pigerne har alle sammen pailletter på kjolerne, så der kan potentielt bliver et være roderi med alle de glasskår.

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 21.09.12

Clemens fik sit gennembrud i 1997 – samme år som Michelle og Caroline blev født.

Pludselig kommer Clemens drønende ind for at fremføre det der nummer om at tælle ned, som alle har hørt til hudløshed, imens alle danser rundt om ham. Clemens fik i øvrigt sit gennembrud i 1997… året hvor Caroline og Michelle blev født. Altså, jeg har da optrådt til konfirmationer og sådan, men kom nu lige, Clemens! Jeg kan huske dengang, du var skaldet, fordi du var en gadedreng! Olivia snaver løs med Sandra, for de gider ikke lige se på den optrædende musiker.

Oppe i de gemte sofaer fortæller Kian til Caroline og Mathias, at de nok ikke skal satse på at vinde i morgen, og de regner da heller ikke selv med, at de får så mange af stemmerne fra juryen. Så de kan da bare slappe af nu. Selv om de skal kæmpe til det sidste. What?

Mathias fortæller Kian, at det er Kians stemme, der betyder mest for dem, fordi de har været så meget igennem, og lige om lidt så kysser de sikkert og aftaler, at de skal tage på roadtrip sammen i en gammel folkevogn.

Michelle er skidefuld og overfalder Frederik og dryhumper ham. Hun vil også have et kys fra Patrick, men det vil han ikke, før hun har talt med Joaquin. Han anklager hende for at drikke sig stang-bacardi lige efter, at hun har kvajet sig. Ved at vælge ham?

Så imens Patrick prøver at vriste drinks ud af hånden på den spinkle Michelle, der pludselig har fået kræfter som en bjørn, har Mathias tid til at tale sin sag for Kasper og Joaquin.

LÆS OGSÅ: ”Sæd … ud over det hele!”

Skærmbillede 2016-05-10 kl. 21.22.31

Frederik er helt nede med pigernes leg

Imens Joaquin står og syder af raseri oppe i baren, vælter Michelle stadig rundt oven i Olivia ovre i sofaerne, hvor kjoler og bh’er flyver til højre og venstre. Hun indrømmer, at hun har drukket hele fem (!) drinks, så det giver fin mening, at hun skal semi-knalde Olivia foran Frederik, der sjovt nok synes, det er fin nok underholdning.

Joaquin føler sig virkelig splittet. Han vil virkelig gerne have, at Patrick vinder. Men han føler sig stukket i ryggen af Michelle. Til sidst råber han højt, at han er træt af Michelle, og så bliver Patrick sur – men det er mest fordi, at Patrick ikke vil stå til ansvar for, hvad Michelle har gjort.

Skænderiet varer lige indtil Joaquin har fået en flaske vand og en cola, og så krammer han og Patrick, for de elsker hinanden på Arto-måden.

Nede i sengen prøver den omtumlede Michelle både at undskylde, finde ud af, hvad der er sket, og få sin kjole af på en værdig måde. Patrick bliver bare sur over at høre, at Michelle ikke har talt med Joaquin, så han siger, at hvis de taber i morgen, så er det ikke hans skyld.

Og så slutter de afsnittet af med følgende samtale, som vi nøjes med at vise i billeder:

Patrick og Michelles afsluttende samtale 1

Patrick og Michelles afsluttende samtale 2

Patrick og Michelles afsluttende samtale 3

Patrick og Michelles afsluttende samtale 4

LÆS OGSÅ: Silverbacken med en fjer på

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.