Nyeste artikler
Se alle
Foto; TV2

‘Årgang 0’-premiere i aften: Vi drikker alkohol

I premiere-afsnittet i aften, fortæller Rachel, Stephanie og Christian, at de alle har prøvet at drikke alkohol.

Så er det endnu engang blevet tid til et gensyn med de kære ‘Årgang 0’-stjerner. I aften sendes nemlig første afsnit af en ny sæson af det populære program. Her møder vi Rachel, Stephanie og Christian i deres 15. år, og det er blevet helt klart, at de alle tre er ved at blive voksne.

De tre ‘Årgang 0’-stjerner afslører i aftenens afsnit, at de alle har forsøgt sig med alkohol. De er dog stadig meget påpasselige med mængderne, som de indtager.

– Jeg kan godt spørge, om jeg vil smage, men det er ikke sådan, at jeg drikker sådan tit overhovedet, siger Stephanie i aftenens afsnit, og Rachel har samme tilgang:

– Jeg har drukket/fået et glas vin til nogle fester, men jeg har aldrig nogensinde drukket mig fuld, siger Rachel, der i aftenens afsnit er til elevfest med sin efterskole. Flere af veninderne har dog meget ondt i hovedet.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-far: Jeg forstår Emmas beslutning

‘Vi kan ikke forhindre det’

Christian fra Aarhus afviser heller ikke, at han har drukket alkohol med vennerne. Da han bliver spurgt, om han har været fuld, svarer han dog:

– Altså ikke sådan helt vild fuld, siger Christian i aftenens afsnit. Hans forældre, ser dog også helst, at sønnen holder sig fra alkoholen lidt endnu.

– Vores holdning er, at han ikke skal drikke endnu, men du kan jo ikke forhindre unge mennesker i det, siger Christians far.

I denne sæson medvirker Emma og hendes familie ikke. Familien fra Tarm har haft et hårdt år og har derfor valgt at holde pause fra programmet.

Smugkig et klip fra aftenens program herunder: 

Det er første dag i 2016 og det markerer vi med at vise jer et smugkig på første afsnit af Årgang 0 sæson 16 :-) Godt nytår alle sammen!

Opslået af Årgang 0 på 1. januar 2016

 

Se galleriet med Christian, Stephanie og Rachel øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Stephanie piercet i tunget af far

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′ afslører: Det kommer du til at se i 2016

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.