Nyeste artikler
Se alle
Foto: Signe Mørkeberg Sjøstrøm

Behrad om ‘Et ton cash’-exit: Måske ryger jeg ikke helt ud

Den selvsikre fyr måtte her til aften forlade 'Et ton cash', men hvem ved, om han vender tilbage.

Behrad Brad Moini, kendt fra ‘Robinson Ekspeditionen’, trådte først ind i ‘Et ton cash’-lejren i slutningen af afsnit 2 og måtte allerede forlade programmet i afsnit 4.

– Nu har jeg haft god øvelse i at forlade programmer efter kort tid. Så øvelse gør mester, siger Behrad til Realityportalen.dk, som henviser til sit korte visit i ‘Robinson Ekspeditionen’, hvor han blev stemt ud som den første.

Behrad har dog ikke givet op, og håbet om sejren lever stadig.

– Det går desværre ikke altid, som man gerne vil have det, erkender Behrad og fortsætter:

– Men hvem siger, jeg ryger helt ud? Det kan jo være, jeg kommer tilbage.

LÆS OGSÅ: Sandra om ‘Et ton cash’-exit: Det var en svinesti

Lod sig overtale

Behrad fulgtes med Amalie, da TV3 afholdte 'Robinson'-finale tilbage i februar. Det var under indspilningerne til 'Et ton cash', at de to venner lærte hinanden at kende. (Foto: TV3)
Behrad fulgtes med Amalie, da TV3 afholdte ‘Robinson’-finale tilbage i februar. Det var under indspilningerne til ‘Et ton cash’, at de to venner lærte hinanden at kende. (Foto: TV3)

Behrad havde ikke planer om at deltage i andre realityprogrammer end ‘Robinson’, men han endte alligevel med at sige ja til at medvirke i ‘Et ton cash’.

– Jeg blev ringet op af TV3 lige efter min hjemsendelse fra ‘Robinson’, hvor jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at medvirke i ‘Et ton cash’, fortæller Behrad.

– Jeg sagde faktisk pænt nej tak, da ‘Robinson’ var det eneste program, jeg ville bruge min tid på, forklarer Behrad og fortsætter:

– Men jeg blev lovet, at det var ligesom en ‘Mini Robinson’, og hvem kan sige nej til det?’.

LÆS OGSÅ: Barbara Zatler: Derfor forlod jeg ‘Et ton cash’ i utide

Fortryder ikke

Selvom Behrad ikke fik meget tid i programmet, fortrød han alligevel ikke, at han sagde ja til at deltage.

– Jeg synes ikke, man kan tillade sig at fortryde sådan en oplevelse, som så få får lov til at opleve, konstaterer han, som slutter af med at øge spændingen for seerne.

– Hvem ved, måske er det ikke helt ovre for mig endnu, slutter han af.

LÆS OGSÅ: ‘Numse’-Rasmus inviterer til ‘FANDAG’

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.