Nyeste artikler
Se alle
Casper Christensen & Marvin Christensen (Foto: Anthon Unger)

Casper Christensens søn er trukket i arbejdstøjet på ‘Klovn’

Marvin Christensen følger i sin fars fodspor og har fået arbejde i tv-branchen.

Når Casper Christensen mangler noget at drikke under optagelserne til den nye ‘Klovn’, kan det meget vel være hans egen søn, Marvin, der kommer løbende med det. Sønnen er nu begyndt at arbejde for farmand.

– Det havde han lyst til, så han er blevet ansat som runner. Han er begyndt fra bunden, siger Casper Christensen til HER&NU.

Den familiære relation til den ene af hovedpersonerne betyder dog ikke, at Marvin bliver behandlet anderledes på settet.

– Nej, han knokler på lige fod med alle de andre. Og spiser sammen med pøblen. Ligesom derhjemme, siger Casper og griner højt.

LÆS OGSÅ: Her er Casper Christensens nye celebre kone i Klovn

Marvin er ansat på fuld tid og er med i hele processen. Og det giver også Casper noget at have sønnike med på arbejde.

– Det er genialt. Det er skide hyggeligt. Det er en gave at få så meget tid med ham, siger Casper.

Han skal dog ikke regne med, at Marvin bliver hængende i tv-branchen.

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist jubler over babylykke

– Han vil ikke tv. Han ville bare have et arbejde og tjene nogle penge. Men jeg måtte selvfølgelig lige spørge de andre, om det var OK med dem. Jeg spurgte også Frank, og alle var med på den, siger den glade far, der kan se, hvad tjansen gør ved Marvin.

– Han har aldrig været så træt før. Og så er han jo også med de dage, hvor jeg ikke er der, fordi jeg ikke lige er med i produktionen, siger Casper.

Hans datter, Cajsa, er flyttet hjemmefra.

– Det er sgu lidt mærkeligt.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen overrasker: Snupper Alexandras eksmand 

Lene på krammetur

Lene Nystrøm er mere end begejstret for at overtage rollen som Caspers kone i ‘Klovn’ efter Iben Hjejle. Og noget tyder på, at de andre på filmsettet er lige så begejstrede for hende. Lene krammer på livet løs, når hun er på arbejde.

Under optagelserne på Frederiksberg i København fik alle, der kom tæt på Lene Nystrøm, et ordentligt kram med på vejen – om det så var skuespillere med biroller eller dem, der står for teknikken.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen om sin søn: Jeg har været så heldig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.

Skriv en kommentar til artiklen

Klovn
Casper Christensens søn er trukket i arbejdstøjet på 'Klovn'
Realityportalen