Nyeste artikler
Se alle
Jonas, Cecilie og katten Max i det røde hus. (Foto: Klaus Bo Christensen)

Cecilie og Jonas droppede TV 2: Ville ikke være med i ‘Nybyggerne’

Det var tæt på, at det unge par alligevel ikke skulle være med i 'Nybyggerne'.

Dæmpet musik flyder ud i treværelseslejligheden i Søborg, hvor det yngste ‘Nybyggerne’-par, folkeskolelærer Cecilie Handberg på 28 år og lærerstuderende Jonas Henriksen på 27 år, bor med katten Max.

Når seerne følger de to, imens de ihærdigt rådfører sig med YouTube om, hvordan man bygger det ene eller det andet, er man ikke i tvivl om, at de to brænder for at skabe deres drømmehjem. Men faktisk var det lige ved at gå stik modsat.

– Vi meldte jo faktisk fra inden castingen. Vi var nået dertil, hvor vi skulle derind, og så var Jonas bare sådan, ”Det kan jeg ikke, det her”. Så ringede jeg til dem og sagde, at vi ikke kunne, fortæller Cecilie til Realityportalen.dk og fortsætter:

– Og så blev jeg bare sindssygt ked af det.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’ efter uheld: Sådan påvirkede det os

Et kort afbud

Parret satte første gang deres ben i Aalborg, da programmerne til ’Nybyggerne’ skulle optages, og udsigten til pludselig at skulle meget langt væk fra venner og familie var derfor med til at skabe kulde om fødderne, men efter en tænkepause, tøede de op igen.

– Danmark er jo ikke større. Det tager ikke engang halvanden time i en flyver at komme til Aalborg, og vores forældre var egentlig ret opbakkende, fortæller Cecilie.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-pars mareridt: Datteren var ved at dø af meningitis

Det varede derfor heller ikke længe, før parret havde lavet den klassiske for og imod-liste, og så meldte de sig igen i håb om at bygge deres drømmehus.

– Jeg tror egentlig, at det gjorde os endnu mere sikre på det. Nu havde vi overvejet det, og det føltes helt forkert at lade være. Det er jo bare en oplevelse. Det er jo lidt som at komme ud og rejse. Bare noget helt andet. Og så tænkte vi jo også, ”Ja ja, det bliver jo ikke os”. Jeg ville bare ikke sidde med følelsen af, ”Årh, bare det havde været os”, og man så ikke havde gjort det. Hvis vi så ikke blev valgt, så var det jo bare det, fastslår Cecilie.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-par har smidt 25 kilo efter programmet

Når det kommer til at bygge det perfekte hjem, er parret ikke i tvivl om, hvad de håber at få plads til, hvis de bliver de heldige vindere af huset på Nybyggervejen.

– Hjem er helle. Og der skal være plads til dyner i stuen, masser af hygge og at gøre det, man har lyst til. Og så skal der være plads til mennesker. Det er egentlig det, jeg savner mest. Vi kan godt lide at have gæster, men lejligheden lægger bare ikke op til det, siger Cecilie, der håber snart at få en masse plads at have gæster på.

Du kan se flere billeder fra lejligheden i Søborg i galleriet øverst i artiklen.

Artiklen er oprindeligt bragt i HER&NU.

Du kan se ‘Nybyggerne’ hver onsdag kl. 20:00 på TV 2. 

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’ afslører: Så hårdt er det at deltage

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-vinder giver gode råd til nye deltagere

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.