Nyeste artikler
Se alle
Jonas og Cecilie (Foto: Klaus Bo Christensen)

Cecilie og Jonas er uenige med dommerne

’Nybyggerne’-dommeren Mette Helena var ikke begejstret for parrets stolthed på badeværelset, men de er ikke helt enige i vurderingen.

Damen af klinker, der i gårsdagens afsnit af ’Nybyggerne’ fik plads i Cecilie Handberg og Jonas Henriksens bruseniche, fungerer ikke. I hvert fald ikke ifølge dommer og designer, Mette Helena. Parret er selv af en anden opfattelse.

– Det er jo irriterende, men derefter er det også ligegyldigt. Det betyder kun noget, fordi det er en konkurrence. Det var vi egentlig meget hurtige om at beslutte. Det sjove var jo ikke, at det var en konkurrence, men at lave det, vi gerne ville have, siger Jonas til Realityportalen.dk.

– Men jeg er også nået frem til, at vi jo ikke er kommet for at gøre hende glad. Det vigtigste er jo at lave noget, vi gerne selv vil bo i, siger Cecilie.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Christel og Johan fra 2016: Godt, vi ikke vandt huset

Et barn i en slikbutik

Trods uenigeden om damen, er Cecilie og Jonas dog enige med dommerne i, at badeværelset ikke er blevet helt optimalt, og det er der en helt anden grund til.

– Vi blev ret betagede af, da vi lige pludselig stod nede i Mosaikhjørnet, som bare har så mange fede ting, hvor man bare tænker, ’Wow, det er ligesom en slikbutik! Jeg kan bare vælge lige præcis det, jeg gerne vil have’, mindes Cecilie.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Her er de i dag

Med afleveringstidspunktet åndende i nakken krævede situationen nogle hurtige beslutninger, som rummet kom til at bære præg af.

– Man køber bare alt muligt og tænker, at det bliver mega fedt. Når vi kigger ind på det badeværelse nu, så synes jeg egentlig ikke, det er os, men det har været mega sjovt at lave, siger Cecilie.

– Damen er så faktisk det, der fungerer allerbedst derude, hvis jeg selv skal sige det. Det synes jeg stadig, supplerer Jonas.

Du kan se ’Nybyggerne’ hver onsdag kl. 20:00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Christine og Mikkel i chok efter sejr

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’ afslører: Så hårdt er det at deltage

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.