Nyeste artikler
Se alle
(Foto: TV3)

CHOK: Botoxkongen smidt ud af ‘Robinson Ekspeditionen’

Aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' bliver endestationen for Kim Novaa.

Kim Novaa – bedre kendt som Botoxkongen – får ikke mulighed for at vinde årets udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’. Midt under optagelserne blev hans opførsel nemlig for meget for TV3, der derfor vælger at smide ham ud i aftenens afsnit af programmet. Det bekræfter vært Jakob Kjeldbjerg overfor eb.dk.

– Vi har i ‘Robinson Ekspeditionen’ alle dage haft meget få regler. Vi skaber en ramme, og så kører ‘Robinson Ekspeditionen’ inden for de rammer. En af de få ting, som er strengt forbudt, er at true med vold og udvise truende adfærd, og det, der er sket her, er lige præcis truende adfærd, så derfor smider jeg Kim ud i aftenens afsnit, siger Jakob Kjeldbjerg til eb.dk.

LÆS OGSÅ: Botoxkongen: Vi donerer gevinsten til velgørenhed

LÆS OGSÅ: ‘Robinson Ekspeditionen’: Husker du de tidligere vindere?

Produktionen var bange for at gå på arbejde

Allerede i første afsnit sagde Kim Novaa, at han ville slå en af sine holdkammerater ihjel, men det er ikke kun holdkammeraternes sikkerhed, der er på spil i aftenens afsnit, fortæller Kjeldbjerg.

– Nu handler det ikke kun om, han reagerer i effekt i forhold til, når programmet kører – nu handler det om mine kolleger, og når mine kolleger ender med at være bange for at gå på job, så skal han ud, fortæller ekspeditionslederen til eb.dk.

Derfor var Jakob Kjeldbjerg heller ikke et sekund i tvivl om sin beslutning, som han kalder en af de nemmeste beslutninger, der er truffet.

Kim Novaa deltager sammen med sin kæreste, Natasha Bendix Helms, og han bliver altså en af hovedpersonerne i aftenens afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen’. Men kun en af hovedpersonerne, der sker nemlig meget mere i aftenens afsnit, som vi godt kan love, er et af de mest begivenhedsrige ‘Robinson’-afsnit nogensinde.

Du kan se ‘Robinson Ekspeditionen’ klokken 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Botoxkongen har friet til sin dronning

LÆS OGSÅ: Dan Marstrand anmelder: Hvorfor fanden tager man en dildo med?

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.