Nyeste artikler
Se alle
ELLE Style Awards 2016 (Foto: Anton Unger)

Christiane: Reality-tv kan være vejen til succes

For nogen kan det være den helt rette løsning at melde sig til et reality-program.

Den smukke Christiane Schaumburg-Müller har fået stor succes som både vært og skuespiller. Hun har dog også en uddannelse med i bagagen, da hun tilbage i 2004 blev kandidat i fransk og kommunikation på CBS.

Selvom hun ikke direkte bruger årene på universitetet til sin karriere i dag, så er der ingen tvivl om, at hun ikke vil være dem foruden. Hun indrømmer dog, at succes kan opnås på mange måder:

– Succesoplevelser er personlige, det kan vi ikke røre ved, og for nogle kan det jo sagtes være en succes at komme med i et tv-program. Karrieremæssig succes kommer dog ved at udrette noget, og skal man udrette noget, bliver man nødt til at have en form for strategi. Og det kan sagtens være reality, starter Christiane på sin blog og fortsætter:

– Der findes fine eksempler på realitystjerner, der må siges at have gjort deres liv til en succesforretning. De giftede sig med de rigtige, blev skilt fra de rigtige, havde skandaler, dårlig omtale, god omtale og så videre. Fred være med det. Når reality er godt, er det jo også rigtig godt.

LÆS OGSÅ: Christiane er mere end klar til at føde

LÆS OGSÅ: Så smuk er hun: Se Christianes store, gravide mave

Vær målrettet

Selvom Christiane indrømmer, at nogen får succes ved at deltage i reality-tv, mener hun bestemt, at alle dog kan have gavn af lidt tid på skolebænken.

– Jeg tror ikke på, at der findes mennesker, som ikke kan inspireres. Det skal bare vækkes til live. Jeg går ind for uddannelse. Jeg har selv gjort brug af de kompetencer, jeg fik fra henholdsvis gymnasiet og universitetet. Jeg har altid været målrettet i mine studier. Mange spurgte mig, da jeg begyndte at spille skuespil og lave tv: Hvad bruger du din uddannelse til? Svaret er enkelt. Jeg bruger den hver dag, forklarer Christiane og uddyber:

– For det første er jeg mit eget firma. Al den kommunikation og branding, jeg har lært, filtrerer jeg og bruger den nødvendige viden. Dernæst bruger jeg dagligt de skjulte kompetencer, der ligger i at have gået på gymnasiet og på universitetet. Gruppearbejde, mødepligt, disciplin, punktlighed, det at kunne skrive og tale foran en større forsamling. Alt det er skjulte kompetencer, som uddannelsessystemet høster af sig.

Se flere billeder af smukke Christiane med den voksende mave øverst.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Se Christiane interviewe L.O.C., før de blev kærester

LÆS OGSÅ: Christiane: Dét plager mig under graviditeten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.