Nyeste artikler
Se alle
Foto: Peter Wath/DR

Dødsfald hos ‘Bonderøven’

Et af familiemedlemmerne på gården er gået bort.

Hele Danmarks ‘Bonderøv’ Frank Erichsen mistede en nær ven og del af sin familie, da hunden Malik forleden gik bort, afslører han i et opslag på Facebook.

– Forleden dag døde Malik. Det var ikke helt uventet, for han var gammel. Men et par dage før han døde, lavede jeg en lille film, som først skulle have været lagt op lidt senere i år – men nu får i den, skriver han i et opslag med filmen, som kan ses nederst i artiklen.

– Vi skal helt sikkert have en ny hund, men vi ved ikke hvilken endnu. Malik har fået et fint gravsted, som I kan se i tv-programmerne på et senere tidspunkt.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Birgitte opdaget på Tinder efter programmet

Malik var af racen Alaskan Husky, og han nåede at blive 13 år gammel. Han har været hos Frank, siden han var hvalp, og dengang Frank fik ham, var det fordi, han havde en drøm om at komme til Alaska og jage i de store skove.

I familien har Malik også gået under navnet ‘Førerhunden’, fordi han altid satte sig ved rattet, når han var alene i Franks gamle bil. Se opslaget og den sidste video med Malik herunder.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager efter exit: Respekter min beslutning

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.