Reality blogs

Følg en række af Danmarks største
TV-personligheder - behind the scenes!

Følg med her!

SMS

Du kan nu tilmelde dig Realityportalens SMS-service. På den måde er du altid opdateret på alt inden for den danske realityverden.

Tak for din tilmelding.

Se klip fra dplay.dk



Dorthe fra ‘Løvens Hule’: Vinkede farvel til lederjob i IT-branchen

I aftenens afsnit af ‘Løvens Hule’ fik Dorthe løverne til at brøle af begejstring.

1. november 2016 kl.21:25 - Af: Jeanet Rosenkjær Horstmann - Andet, Løvens Hule
Dorthe sammen med datteren Alberte på 9 år, som hun har sammen med manden Steffen. Sammen har parret også Oskar på 7 år.(Foto: DR/Anders Birch)

48-årige Dorthe Vogdrup fra Salgslunde, som står bag firmaet Kitchen4kids, formåede at imponere samtlige fem dommere i aftenens premiereafsnit af DR-programmet ‘Løvernes Hule’.

Firmaet producerer køkkenredskaber til børn, og hele konceptet imponerede dommerne så meget, at hele fire løver stod klar til at investere. Men efter lidt diskussion frem og tilbage, blev det dog Tommy Ahlers, der løb med Dorthes gode idé og investerede 320.000 kroner mod en ejerandel på 20 procent.

– Det var faktisk også ham, jeg ønskede at få som investor, før vi startede. Men selvfølgelig kunne det også have været fedt at have haft Christian Stadil med, ham kunne jeg helt sikkert også lære en hel masse af, siger Dorthe Vogdrup til Realityportalen.dk.

Dorthe og Tommy er i fuld gang med at optimere virksomheden, og hun er heller ikke i tvivl om, at han allerede har været en stor hjælp.

– Tommy har været fantastisk god. Vi har haft et par møder, hvor han har givet gode råd og hjulpet mig videre. Vi har også besluttet at lave firmaet om til et ApS pr. 1 januar 2017.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager fyret fra drømmejobbet

LÆS OGSÅ: Paradiso indrømmer: Deltog for at fremme politisk karrie

Nervøsiteten tog over

‘Løvens Hule’ er inspireret af den engelske udgave ‘Dragons Den’, og da Dorthe første gang så det program, havde hun ikke den store lyst til at deltage i den danske udgave.

– Jeg havde faktisk søgt om at deltage sidste år, men sagde så nej, fordi jeg alligevel ikke turde. Der kendte jeg nemlig ikke programmet så godt, og syntes, at den engelske udgave var meget hård, griner hun og tilføjer:

– Men jeg sagde selvfølgelig ja, da DR ringede til mig i år. Men jeg var hamrende nervøs, da jeg skulle ind og præsentere foran dommerne, som faktisk måtte give mig vand to gange.

Heldigvis fik Dorthe talt sig varm, men når hun kigger tilbage, var det faktisk ikke selve præsentationen, der var den værste, men hele forberedelsen op til programmet.

– Jeg synes helt ærligt, at hele planlægningen op til programmet var benhård og nervepirrende. Hele præsentationsmaterialet skulle være på plads ret tidligt, og flere af mine produkter var ikke helt klar. Det var lidt hårdt, siger Dorthe.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Patrik som iværksætter: Produktet er unikt

Vinkede farvel til godt job

Den karismatiske mor til to fik også mange undrende blikke, da hun, for fire år siden, valgte at sige sit gode job op for at satse på sin idé.

– Jeg var afdelingsleder i IT-branchen, og da jeg fortalte, at jeg havde sagt op, ville folk dårligt tro mig. Enten troede de, at jeg blevet skør, eller at jeg var blevet fyret, forklarer hun.

Dorthe fortæller dog, at de fleste af hendes gamle kolleger har stor respekt for det, Dorthe har opnået, hvilket også kun bekræfter hende i, at hun valgte rigtigt.

LÆS OGSÅ: Ung mor i vild hårforvandling

– Et halvt år før,  jeg sagde op, døde min mor, og så fik jeg en livskrise, som for alvor satte tingene i perspektiv. Så sprang jeg ud i det, og jeg ved bare, at min mor villet have elsket mig for det, fortæller Dorthe.

Det er heller ingen hemmelighed, at det kræver hårdt arbejde at få succes som iværksætter, hvilket også kan mærkes på økonomien.

– Jeg kan af og til godt savne lønnen i mit gamle job.

Dorthe lever i dag af sin idé, men får mindre udbetalt end dagpenge. Men det generer hende ikke, for hun har masser af planer.

– Lige nu skal vi havde styr på webshoppen ,og så er udlandet også en mulighed.

Tjek Dorthes gode idé ud her: Kitchen4kids

LÆS OGSÅ: Realityportalens chefredaktør nomineret som ‘Årets Kvindelige Iværksætter’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

kommentarer

Skriv et svar

Flere nyheder