Reality blogs

Følg en række af Danmarks største
TV-personligheder - behind the scenes!

Følg med her!

SMS

Du kan nu tilmelde dig Realityportalens SMS-service. På den måde er du altid opdateret på alt inden for den danske realityverden.

Tak for din tilmelding.

Se klip fra dplay.dk



Emmelie de Forest: Ærgerligt Eurovision-rod

Det er ikke gået Eurovision-sangerinden Emmelie de Forests næse forbi, at showet på Refshaleøen har fået et grimt eftermæle.

8. august 2014 kl.17:55 - Af: Newspaq - Eurovision 2014, Kendte
Foto: AP/Polfoto

Sangerinden Emmelie de Forest var stolt som en pave, da hun tilbage i maj 2013 vandt Eurovision i Malmø, og dermed kunne sende den storstilede musikkonkurrence til Danmark.

Men det flotte show på Refshaleøen i København har vist sig at være en langt dyrere affære end først antaget. Regninger, der hober sig op, en ombygning af B&W-Hallerne, der kostede 90 millioner i stedet for de budgetterede 18 millioner og et samlet underskud på i alt 58 millioner kroner har taget glansen af musikbegivenheden.

LÆS OGSÅ: Norsk politi trækker stikket på Snoop Dog

Bliver deprimeret af omtalen

Det er rigtig trist, mener Emmelie de Forest, der selv var på scenen og optræde med sit vinderhit ved showet.

– Jeg har været bortrejst i denne her uge, og jeg ser aldrig nyheder, fordi jeg bliver så deprimeret af det. Men min mor fortalte mig godt, at der havde været noget om det. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at der ikke har været taget højde for alting, og at det har været planlagt dårligt og at der nu sker alt det her bagefter, siger sangerinden, der ærgrer sig over showets eftermæle, hvor beskyldningerne om hvem, der har det endelige ansvar for millionregningerne fyger gennem luften.

– Jeg håber, at det løser sig. Det er trist, at det skaber så meget dårlig snak om Eurovision. Det var en fest for alle, så det er ærgerligt, at der sker sådan noget her, så det får så meget negativ omtale, siger hun.

Næste år skal Eurovision afholdes i Østrig.

LÆS OGSÅ: Mascha Vangs datter bliver svinet på nettet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

kommentarer

Skriv et svar

Flere nyheder