Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Janus Nielsen)

Familie og venner samlet: En sidste hyldest til Benjamin

Et stort antal personer var tidligere i dag mødt op for at give deres sidste farvel til Benjamin Kelly.

Familie og venner var tidligere i dag samlet for at sige farvel til natklubejeren Benjamin Kelly, der gik bort i sidste uge. I Benjamins ånd foregik mindehøjtideligheden på natklubben Billy Booze, som han var medejer af.

Julie og kæresten Benjamin. Foto: Privat
Julie og Benjamin. Foto: Privat

Siden dødsfaldet i sidste uge har en lang række personer hyldet Benjamin på de sociale medier, og antallet af fremmødte til dagen mindehøjtidelighed viste også tydeligt, at han var en yderst vellidt mand.

‘De unge mødre’-deltageren Julie Boraso Heinesen, der var kæreste med Benjamin, var naturligvis også mødt op. Sammen med datteren Melia lagde den tydeligt berørte Julie, der flere gange brød ud i gråd, blomster på kisten.

– Benjamin var det mest fantastiske på denne jord! Han var så fyldt med kærlighed, og han gav mig en følelse, som ingen andre har gjort. Ham og Melia var MIN familie, så han vil altid være en del af mig og have en stor plads i mit hjerte. Jeg vil elske ham for altid, fortæller Julie til Realityportalen.dk.

Benjamin Kelly forsvandt i sidste uge, og få dage senere blev han fundet død på et hotel. Han havde taget sit liv i en alder af 36 år.

Se galleriet med alle de rørende billeder i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Marttin: Benjamins død er et kæmpe tab

LÆS OGSÅ: Efter tragisk dødsfald: Julie og kæresten klippet ud af ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: Ung mors efterlyste kæreste fundet død

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.