Nyeste artikler
Se alle
Foto: Getty Images

Far afslører kønnet på Kardashian-baby

Rob Kardashian og Blac Chyna kender kønnet på parrets første fælles barn.

Blac Chyna og Rob Kardashian venter i øjeblikket parrets første barn. Modellen har allerede sønnen King Cairo fra et tidligere forhold, og det ser ud til, at det er endnu en søn, hun venter i denne omgang.

I hvert fald hvis man skal tro hendes far, Eric Holland. Til Now Magazine fortæller han, at Kardashian-parret den 4. juli fortalte ham nyheden om, at de venter en dreng. Og de glæder sig.

– Rob glæder sig over, at han skal have en søn. Rob og jeg har haft nogle gode en-til-en-samtaler væk fra kameraerne, og jeg spurgte ham, om han helst ville have en dreng. “Ja, ja,” sagde han. Han virker til at glæde sig meget over, at det er en dreng, siger Eric til mediet.

LÆS OGSÅ: Blac Chyna viser Kardashian-baby frem

Babyen sparker

Blac Chyna, med det borgerlige navn Renee Angela White, har allerede mærket babyen sparke. Og hun har intet imod at få endnu en søn.

– Det vigtigste for Angie var, at babyen er sund. Så længe det er en sund baby, så er det alt, der betyder noget. De var helt oppe at køre, da han sparkede for første gang, fortæller faren.

Ifølge ham har Blac Chyna og Rob Kardashian allerede fundet et navn til den kommende søn. Det venter de dog med at offentliggøre, indtil han er blevet født.

LÆS OGSÅ: Kommende Kardashian-kone tager navnet for penge

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.