Nyeste artikler
Se alle
Efter at have arbejdet i Sunny Beach i somrene 2008 og 2009, tøvede Flotte Fyr ikke med at sige ja til at deltage, da TV3 præsenterede ideen til et program om livet i det bulgarske drukmekka. -Jeg ville gerne vise hvordan det er at arbejde her (i Sunny Beach red.). Fx at det ikke bare […]

DAGENS SOMMERSNACK. Flotte Fyr: Jeg er et brand

Alle har en mening om ham: Enten elsker man ham, eller også elsker man at hade ham. Der er dog ingen tvivl om at Flotte Fyr, med navnet Mark Hansen påtrykt sygesikringskortet, er blevet en markant reality-personlighed efter sin medvirken i Sommer i Sunny Beach.

Efter at have arbejdet i Sunny Beach i somrene 2008 og 2009, tøvede Flotte Fyr ikke med at sige ja til at deltage, da TV3 præsenterede ideen til et program om livet i det bulgarske drukmekka.

-Jeg ville gerne vise hvordan det er at arbejde her (i Sunny Beach red.). Fx at det ikke bare er badeferie, og at alt det man hørte omkring Sunny Beach med at det var et farlig sted osv, slet ikke passede, siger Flotte Fyr til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Flotte Fyr gør klar til ryk ind.

Brandet Flotte Fyr
Derfor kom det også bag på den ellers generte østjyde, at programmet hurtigt voksede sig

Sådan kender vi bedst Flotte Fyr- godt kørende i baren med en drink på vej. (Foto: Privat)

stort, og at deltagerne blev kendte.

-Det var meget meget meget mærkeligt at alle lige pluselig vidste hvem man var, da man kun troede det blev sådan et lille program inden man så den første sæson af Sommer i Sunny Beach, så det var hårdt mentalt, forklarer Flotte Fyr og fortsætter:

-Mange råber alt muligt rigtig grimt efter én. Så er der dem som kigger mærkelig og bare gør grin med én, når de går forbi. Og endelig er der nogle få som tør komme hen til mig, og fx spørger mig pænt om de må få billede, eller nogle der har noget at spørge om på en sød måde, og er virkelig dejligt, beretter han.

Og at Flotte Fyr huskes, kan de fleste, der det bruger en time eller to på reality-tv ugentligt, vist godt skrive under på. Selv er han ikke i tvivl om hvorfor.

-Folk husker mig nok for mine sindsyge tattoos, navnet Flotte Fyr og så at jeg gik meget op i mit arbejde. Jeg har virkelig skabt et navn og brand som folk husker, pointerer Flotte Fyr.

Barejer
Efter sin tv-succes tøver Mark da heller ikke med at kaste sig ud i nye udfordringer. Han er nemlig igen i år at finde i Sunny Beach – denne gang som barejer.

-Jeg har åbnet min egen bar i Sunny Beach, som hedder Flotte Fyr’s Tequila Joint, så den er jeg chef for selvfølgelig, og så skal jeg være hernede hele sommeren. Det er en stor drøm for mig som nu er blevet til virkelighed og der er rigtig meget arbejde som skal gøres, så sommeren er godt booket, oplyser Flotte Fyr.

På den korte bane er hen ikke i tvivl om hvad succeskriteriet er for det nye geschäft ved sortehavskysten, og hvad det kan føre med sig længere ude i fremtiden.

-Mine mål og drømme er, at min bar bliver mega populær hernede, og jeg kan ha den et par år, og så muligvis starte mit eget diskotek om hjemme i Danmark. Det er min HELT store drøm. Og så har jeg den drøm alle nok har: at finde sig en kæreste engang og få en familie, slutter Flotte Fyr.

Hvordan der går Flotte Fyr – både på karrierefronten og i privatlivet, kan du se til efteråret, når 3. sæson af ‘Sommer i Sunny Beach’ løber over skærmen.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Hør Flottes Fyrs sang “Alting drejer rundt”, som han indspillede sidste år. Videoen er optaget ved et live-show i Bulgarien.