Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Frustreret ‘Mit plastikmareridt’-deltager: Min næse er papirstynd

Kun 22-årige Philip har været igennem tre mislykkede næseoperationer, så nu håber han på, at fjerde gang er lykkens gang.

I aftenens afsnit af ‘Mit plastikmareridt’ møder vi 22-årige Philip, som efter en slåskamp for 6 år siden, har fået en skæv næse. Han har sidenhen gennemgået to operationer i Thailand og en i Tyrkiet, men desværre er næsen kun blevet grimmere.

LÆS OGSÅ: ‘Mit plastikmareridt’-Gabriella jubler: Jeg er et helt nyt menneske

Nu søger han hjælp hos kirurgerne i ‘Mit plastikmareridt’ med håbet om, at de kan give ham sin selvtillid tilbage.

– Min næse er papirstynd. Den er jo blevet sygeligt tynd at se på, den fløjter, og den er jo bare irriterende. Jeg er altid bange for, at mennesker spørger om, hvad jeg har fået lavet. Der er jo ingen, der synes, det er fedt at sige, at de har fået lavet deres næse tre gange. Det er pinligt, og jeg er jo kun 21 år, fortæller den frustrerede Philip i aftenens afsnit.

– Mit værste problem med min næse er nok mit eget selvværd. Det er nemt nok at skjule noget, hvis du synes, du har noget forkert på kroppen, men det her er bare plantet lige midt i mit ansigt, fortsætter han.

Smugkig lidt af aftenens afsnit nedenfor:

Se ‘Mit plastikmareridt’ i aften klokken 20.00 på TV3

LÆS OGSÅ: DF-politiker i ‘Mit plastikmareridt’: Købte tilbudsbryster på nettet

LÆS OGSÅ: ‘Mit plastikmareridt’-Rebecca jubler: Jeg får alligevel hjælp

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.