Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen Makeup: Maria Gordon Nielsen

GALLERI: ‘De unge mødre’-Julie 22 år og smukkere end nogensinde

Den unge mor har været under kniven, se det flotte resultat her.

I dag fylder Julie Boraso Heinesen 22 år, og selvom hun har haft et turbulent år, så ser hun bedre ud end nogensinde før. I den seneste sæson af ‘De unge mødre’ tog tv-seerne på rejse med Julie Boraso Heinesen og hendes nu afdøde kæreste, Benjamin Kelly, til Tyrkiet. Her lagde den unge mor sig under kniven for at få lavet sine bryster større og få en mere fyldig numse.

Hun fik sprøjtet sit eget fedt ind i balderne, og nu er hun klar til at vise sin nye krop frem i en række billeder, som vi har fået taget af hende.

– Jeg er super glad for resultatet. Det er så fantastisk. Det var egentlig meningen, at jeg kun skulle have lavet bryster, men da jeg så snakkede med kirurgen, spurgte han, om jeg ikke også var interesseret i at få noget mere fylde i numsen. Og det takkede jeg jo så ja til, fortæller hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Julie taler ud om kærestens død: Jeg anede intet

Har længe ønsket nye bryster

Ønsket om nye bryster har Julie haft, siden datteren Melia kom til verden for snart tre år siden, og graviditetskiloene begyndte at rasle af. Og ”De unge mødre”-deltageren, der har fået 545 milliliter i hvert bryst, er godt tilfreds med sin krop nu.

– Jeg har overhovedet ikke planer om at få lavet mere. Jeg er glad og tilfreds nu, fortæller Julie, der også har modtaget positive reaktioner fra familie og venner.

– Min omgangskreds har ikke sagt så meget andet end at de syntes, det er blevet et flot resultat, og at det klæder mig rigtig godt. Så det er jo dejligt.

I galleriet over artiklen kan du se alle billederne af den unge mor helt tilbage til dengang, hun kom med i ‘De unge mødre’ som 18-årig.

GALLERI: Familie og venner samlet: En sidste hyldest til Benjamin

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.