Nyeste artikler
Se alle
(Foto: TV3)

Gravid ‘Paradise’-vinder: Hvad skal vores datter hedde?

Line Sofie løfter nu sløret for, hvilke overvejelser hun og kæresten har gjort sig i forhold til datterens navn.

I midten af juni havde den tidligere ‘Paradise’-vinder Line Sofie Hansen en stor nyhed at afsløre. Hun og kæresten venter sig nemlig deres andet barn – en lille pige, som kommer til verden i december.

Allerede inden Line Sofie fandt ud af, at hun var gravid, havde hun og kæresten snakket om navne til et eventuelt kommende barn. Og nu er overvejelserne for alvor gået i gang i forhold til at finde det helt rigtige navn.

– For lang tid siden lavede jeg et indlæg om fremtid, hvor jeg blandt andet skrev, at vi gerne ville have et barn mere og meget gerne en pige. Dengang snakkede vi om pigenavne, og min kæreste sagde, at han synes Sofie er et sødt navn. Desuden er det jo mit mellemnavn, så han synes, at det ville passe rigtig godt, forklarer Line Sofie på sin blog og fortsætter:

– På det tidspunkt var jeg med på ideen og syntes også, at det var en god ide. Specielt fordi Victor har min kærestes mellemnavn, så på den måde kunne jeg også få noget af mit navn videre. Men nu hvor det hele er blevet til virkelighed, kan jeg slet ikke forestille mig, at vores lille pige skal hedde Sofie til fornavn. Tænker mere på det som et mellemnavn. Men nu må vi se, pigenavne er stadigvæk på tegnebrættet, og intet er sikkert endnu.

Se billeder af Line Sofie øverst.

LÆS OGSÅ: Gravid paradiso: Så meget har jeg taget på

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Tidligere ‘Paradise’-vinder er gravid

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.