Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Gravid paradiso bliver hjemløs om tre uger

Christina Maria og kæresten leder med lys og lygte efter en fælles lejlighed, hvor de kan starte deres familieliv.

Senere i år bliver ‘Paradise’-baben Christina Maria og hendes kæreste forældre. Parret bor dog endnu ikke sammen, så derfor leder de nu desperat efter en fælles adresse, hvor de kan starte livet som far, mor og barn. Det er dog bestemt ikke nemt, når man drømmer om et postnummer i København.

– Lige nu bor vi i hver vores lejlighed i Kastrup, men vi vil jo meget gerne bo sammen og gerne lidt tættere på byen. Vi vil gerne købe noget, og vi har fået ok fra banken, men vi har bare desværre ikke fundet noget endnu. Vi ville egentlig gerne have et hus, men fordi jeg er studerende, så har vi bestemt os for at finde en lejlighed i første omgang, forklarer Christina Maria, som har sagt sin lejlighed op fra første oktober:

–  Vi vil rigtig gerne starte på en frisk med noget helt nyt, så derfor har vi sagt vores lejligheder op, men det betyder jo så også, at vi om tre uger ikke har noget hjem. Så vi er på boligjagt, boligjagt, boligjagt. Vi er både åbne overfor to-og treværelseslejligheder alt afhængig af, hvad der lige dukker op. Og vi håber virkelig, at det er snart.

LÆS OGSÅ:  HOT NEWS: Christina Maria afslører kønnet

En skræmmende tid

28-årige Christina Maria har tidligere boet sammen med sin nuværende kæreste, men aldrig ejet en bolig – hverken alene eller sammen med nogen. Hun føler derfor, at det er et stort skridt, der nu skal tages.

– Det er lidt som at træde i de voksnes rækker, når man køber en fælles bolig, synes jeg. Det er første gang, jeg skal købe noget med nogen, og det er virkelig stort. Det er da lidt skræmmende at skulle eje noget med et andet menneske, men jeg glæder mig selvfølgelig også rigtig meget til det, forklarer paradisoen og tilføjer:

– Min kæreste og jeg har jo også boet sammen tidligere, så det skal nok blive rigtig godt. Og det er helt sikkert det rigtige for os – så vi også kan starte det nye familieliv sammen under gode rammer. Men det betyder jo så også bare, at vi gerne vil have det helt rigtige hjem, når vi går ud for at købe.

Se billeder af Christina Maria øverst.

LÆS OGSÅ: Desperate Mark og Monique: Vi mangler et sted at bo

LÆS OGSÅ: Christina Maria fra ‘Paradise’: Her er min kæreste

LÆS OGSÅ: HOT BOOBS: Denne paradiso skal have lavet større bryster

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.