Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Gustav jubler: Jeg dater en kendt sanger

Reality-stjernen er helt op at ringe, for han er nemlig begyndt at date en kendt sanger.

Gustav ved, at han er ‘For lækker til love’, og derfor har han heller aldrig tvivlet på, at han kan score hvem som helst. Og det må man sige, at reality-divaen har bevist med sin seneste scoring.

– Jeg har mødt en fyr, ikke bare en fyr, men en kendt fyr. Han er bare oh my God! Han er ikke bare én kendt, men en kendt sanger – og han har flere hundredetusinder views på Youtube, jubler Gustav over sin scoring i en video på Facebook.

LÆS OGSÅ: Gustav dater med hjertet

Han var heteroseksuel

Gustav må endnu ikke afsløre, hvem hans nye kærlighed er. Og det kan ikke svare sig at begynde at gennemgå listen med homoseksuelle sangere, for før den kendte sanger mødte Gustav, var han heteroseksuel.

– Altså, han har sagt sådan, at han har været heteroseksuel, men efter han så min ‘nuggi’, så var han bare sådan helt vildt betaget af mig, jubler Gustav.

Hvor mange dates Gustav og den nye flamme har været på, afslører Gustav ikke, men slår fast, at de dater.

LÆS OGSÅ: Glimtet i øjet kunne ikke køre den hjem for Kay

Skal indspille en single

Som om det ikke var gevinst nok i sig selv, at reality-stjernen har fundet det, der kan være drømmefyren, så er det blevet en mulighed for Gustav for at lave sin egen musik.

– Jeg skal lave min egen single, og den har jeg lavet de her sidste tre uger, og vi har også lavet musikvideo.

Gustav kan slet ikke få armene ned igen, når han tænker tilbage på dengang, hvor han arbejdede som tjener – og i dag dater han en kendt sanger og er  i fuld gang med at indspille sin første single.

– Jeg føler mig ligesom Morten og Peter. Jeg føler mig helt væk, lyder det fra en lykkelig Gustav.

LÆS OGSÅ: Melanie er ikke længere ‘For lækker til love’

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.