Nyeste artikler
Se alle
Ulla ses her i sit og manden Robertos fritidshus på Djursland. (Foto: Peter Clausen)

’Hjem til gården’-deltager: Skrækkeligt at se sig selv på tv

Beboerne i TV 2s realityprogram har rigeligt at se til på gården, og alderspræsident, Ulla Malmos, har derfor nedprioriteret sit ydre under optagelserne. Det er hun ikke helt begejstret for i dag.

Beskrivelsen: let sammenknebne øjne, hænderne i siden og et viltert hår vil for seere af ‘Hjem til gården’ hurtigt lede tankerne hen på 54-årige Ulla Malmos, når hun bliver instrueret i gårdens ugeopgaver. Det alvorlige udtryk har haft en del indflydelse på, hvordan Ulla synes, det er at se sig selv på tv.

– Skrækkeligt! siger hun og uddyber:

– Jeg meldte mig jo ikke, fordi jeg troede, jeg skulle se godt ud på tv. Jeg havde hverken medbragt makeup, pænt tøj, tørshampoo, eller hvad de nu havde taget med. Så jeg ligner lort i alle afsnit. Mit hår står i øst og vest, og jeg ser så vred ud.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

Også Ullas to voksne sønner, Carl og Christian, har meddelt deres mor, at hun ser meget alvorlig ud på fjernsyn. For Ulla selv er forklaringen enkel.

– For mig var det som at være på vandreferie, og der har jeg ikke fokus på at se godt ud, så jeg glemte, at jeg også blev filmet. Det er jo ikke fordi, jeg er sur eller alvorlig; jeg reflekterer, og jeg hører efter. De andre på gården ville heller aldrig sige, at jeg var sur, fastslår Ulla med et grin.

Se billeder fra Ullas alvorlige tid i programmet i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Maria i stor sorg: Jeg har mistet mit barn

LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’-deltager flygtede fra Fremmedlegionen

LÆS OGSÅ: Lene Beier: Dét ville jeg bruge pengene på 

SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-babes datter er blevet døbt 

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.