Nyeste artikler
Se alle
Gustav træner Anne Gadegaard i loaded gym i Valby. Foto: Lars E. Andreasen

Galleri: Gustav træner Anne Gadegaard hårdt

Anne Gadegaard har fyret den af siden bruddet med sin ekskæreste, og det begynder at kunne ses. Nu kommer Gustav sangerinden til undsætning.

Siden hun sidste år gik fra sin kæreste, har Anne Gadegaard fyret den af med fest og farver. Og det kan ses. For når hun kigger sig i spejlet, er hun ikke længere helt tilfreds, men det hun ser.

– Fakta er, at jeg vejer for meget. Siden jeg blev single har jeg bare hygget mig. Jeg har ikke tænkt over hvad jeg har spist og drukket, og det kan man se resultatet af nu, siger Anne, der for en måned siden besluttede sig for at sætte proppen i.

– Jeg drak hver weekend og nogle gange også på hverdage. Og det sætter sig. Jeg ved jo, hvor god form jeg var i for bare to-tre år siden, og det er meget tydeligt, når jeg kigger på gamle billeder.

Anne Gadegaard tog derfor fat i Gustav Salinas, der har uddannet sig som personlig træner og diætist.

– Jeg har været i gang i tre uger. Det er et 10-ugers forløb, og jeg har det allerede meget bedre. Jeg har tabt mig en del og har fået ny energi. Det er slet ikke så svært som jeg havde forestillet mig. Hvis man vil, så kan man godt. Og jeg er supermotiveret. Selvfølgelig er det hårdt at sidde og se andre spise chips, når man har lyst, men når jeg så tænker på det endelige resultat, så kan jeg sagtens undvære dem.

LÆS OGSÅ: Anne Gadegaard: Tatoveret til privatfest

En enkelt svaghed

Sangeren har dog stadig en enkelt svaghed.

– Mine Red Bulls. Dem drikker jeg stadig. Men kun dem uden kalorier. Der var en der skrev til mig på min blog, at de var usunde, og det ved jeg også godt. De er bare mit slik, kan man sige, og dem vil jeg ikke undvære.

LÆS OGSÅ: Anne Gadegaard før boksebrag: Jeg var nervøs hele dagen

Gustav til undsætning

Og Gustav garanterer, at han nok skal få sangerinden i form.

– Anne har en drøm om at komme i form igen. Og drømme er til for at blive opfyldt. Det skal jeg nok sørge for, lover Gustav, der styrketræner hende tre gange om ugen i Loaded Gym i Valby. Derudover konditionstræner hun tre andre dage uden ham.

Da Anne Gadegaard er en travlt kvinde, kan det være svært at lægge en stram kostplan for, hvorfor hun har fået andre ordrer fra Gustav.

– Hun har en hektisk hverdag med mange arrangementer, så det har ikke givet mening at give hende en kostplan. I stedet har jeg bedt hende tælle kalorier. Og hun må få 1200 kalorier om dagen, fortæller Gustav og uddyber, hvordan de sikrer sig, at Anne spiser korrekt:

– Så kan man vælge at bruge 1000 af dem på en pizza, men det gør de fleste kun én gang, for så er man sulten resten af dagen. Anne skriver alt, hvad hun spiser i sin madlog, som jeg så kan tjekke. Og det gør jeg for at være sikker på, at hun får de vitaminer og mineraler, hun skal.

LÆS OGSÅ: Anne Gadegaards ekskæreste har fået nyt job

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.