Nyeste artikler
Se alle
Foto: Privat

HOT NEWS: ‘Party’-Kamil skal være far

Vi kender ham som den festglade fyr, men nu skal han være far.

Husker I Kongen af ‘Sommer i Sunny Beach’ Kamil Hedegaard? Da vi så ham tone frem på skærmen var han vild med festlivet, alkohol og ikke mindst alle damerne. Men nu ser livet ud til at ændre sig for Party-Kamil. Han skal nemlig være far til november.

– Det er noget, som vi har planlagt. Jeg har fundet den rette kvinde, og det gik ret hurtig. Det er bare fantastisk, siger Kamil til Realityportalen.dk og fortsætter:

– Jeg havde jo mødt et par piger, men ingen af de piger, som jeg havde mødt kunne vække den gnist i mig, som Tania gjorde, så jeg vidste fra begyndelsen, at det skulle være hende.

LÆS OGSÅ: Party-Kamil: Måske bliver det til et nytårsknald?

Fandt kærligheden i Kina

Kæresten Tania Broni er 24 år gammel og kommer oprindeligt fra Engesvang i Jylland. Parret fik dog øjnene op for hinanden, mens Tania befandt sig på den anden side af jorden.

– Jeg lærte Tania at kende, mens hun var i Kina, hvor hun boede i tre år. Tania likede et af mine billede, så skrev jeg en smiley til hende og hun sendte en smiley tilbage. Og siden har vi talt uafbrudt.

Parret bor har nu kendt hinanden i godt to år og bor også sammen i Århus. De flyttede sammen lige efter, at Tania vendte tilbage fra Kina.

LÆS OGSÅ: Party-Kamil er færdig med københavnske piger

Barndomsvennen er også realitystjerne

Kamil er særligt glad for tidspunktet, hvor han bliver far. Det passer nemlig perfekt med timingen i forhold til hans barndomsven.

– Mikkel Serwin og Melissa Nielsen venter også en lille én, så det passer super godt. Mikkel og jeg har kendt hinanden i 12 år, og Tania og Melissa kommer også godt ud af det med hinanden, siger Kamil og slutter:

– Vi elsker at hænge ud sammen alle fire, så vi glæder os til at følges ad i livet.

LÆS OGSÅ: Realitypar afslører: Det skal vores søn hedde

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.