Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Privat)

HOT NEWS: Sidney Lee og Nicole udsætter bryllup

Realityparret skulle have sagt 'ja' til hinanden på torsdag, men nu udsætter de brylluppet.

På torsdag skulle have været en helt speciel dag for Sidney Lee og Nicole Brøggler. Her skulle realityparret nemlig have sagt ja til hinanden og foreviget deres kærlighed med titlen som mand og kone. Men sådan bliver det ikke.

Det er nemlig kommet noget bag på det kommende ægtepar, hvor omfattende og tidskrævende det egentlig er at planlægge et bryllup med en gæsteliste på over 200 gæster. Det bekræfter de begge over for Realityportalen.dk.

– Det er kommet noget bag på os, hvor meget planlægning der egentlig skal til, og så har der været nogle detaljer omkring brylluppet, som vi ikke har været enig om. Vi har simpelthen ikke kunne nå at planlægge det hele til på torsdag, siger Nicole Brøggler til Realityportalen.dk.

Hun fortæller, at parret blandt andet har brugt lang tid på at blive enige om, hvordan de begge havde forstillet sig, at brylluppet egentlig skulle være.

– Vi har været uenige om temaet til brylluppet, og hvordan selve dagen skal forløbe. Jeg er nok mere traditionel i den forstand end Sidney, så det har der været nogle uenigheder, hvor vi begge har måtte gå på kompromis, siger Nicole.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee: Bryllup i næste måned

Ingen aflysning

Den kommende brud forsikrer dog om, at udsættelsen ikke betyder aflysning, men at brylluppet blot rykkes.

Det lykkelige par i Tivoli. (Foto: Nicole Brøggler/Facebook)
Det lykkelige par i Tivoli. (Foto: Nicole Brøggler/Facebook)

– Vi er simpelthen kommet i tidspres, og meget af det, som vi gerne ville have, kunne ikke lade sig gøre allerede til på torsdag. Vi har derfor valgt at rykker det til engang i august, siger Nicole.

Heldigvis er bryllupsinvitationerne heller ikke sendt ud endnu, for med en gæsteliste godt over de 200 inviterede havde det været noget af en mundfuld at skulle sende nye invitationer ud.

– Invitationerne ligger på bordet, så de er klar til at blive sendt ud, så folk har dem i god tid, siger hun.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sidney Lee forlovet

Hemmeligt, sponsoreret bryllup

Hvordan dagen kommer til at forløbe, og hvor festen skal afholdes, vil Nicole ikke ud med, da det skal være en hemmelighed for de mange inviterede. Men hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at brylluppet bliver anderledes.

– Hvordan det hele kommer til at blive er hemmeligt, men jeg kan sige, at vi hverken skal giftes i en kirke eller på rådhuset, men mere siger jeg ikke, lyder det fra den kommende brud, der også fortæller, at hele brylluppet er sponsoreret.

Og hvad kjolen og bryllupskagen angår, så bliver det heller ikke som til et almindeligt bryllup.

– Det bliver en anderledes kjole, end man er vant til, det kan jeg godt love. Og bryllupskagen bliver også vild, men mere vil jeg ikke sige, fortæller en hemmelighedsfuld Nicole.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee om stavefejl i tatovering: Jeg var stiv

Bryllupsrejse med fest og farver

Lige som selve brylluppet bliver en kende anderledes, end hvad man er vant til, så gælder det også for den efterfølgende bryllupsrejse.

– Der er ingen af os, der gider at tage på et eksklusivt resort i Mexico, hvor vi bare kan sidde og kigge hinanden dybt i øjnene. Det er slet ikke os, vi skal have fest og farver og mange mennesker, siger Nicole og fortsætter:

– Egentlig havde vi tænkt os at tage til Sunny Beach i juli som vores bryllupsrejse, men det bliver af gode grunde jo ikke til noget nu. Så vi må finde en anden party-bryllupsrejse, slutter Nicole af.

 LÆS OGSÅ: Nicole Brøggler: Sidney Lee må gerne være sammen med andre

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.