Reality blogs

Følg en række af Danmarks største
TV-personligheder - behind the scenes!

Følg med her!

SMS

Du kan nu tilmelde dig Realityportalens SMS-service. På den måde er du altid opdateret på alt inden for den danske realityverden.

Tak for din tilmelding.

Se klip fra dplay.dk



GALLERI: Kan du huske ‘Årgang 0’-børnene som små?

Se eller gense alle de søde børn fra ‘Årgang 0’ helt tilbage fra fødslen og til nu.

3. januar 2017 kl.19:25 - Af: Louise Vilsbøl - Årgang 0
Årgang 0
'Årgang 0' år 1 - fra venstre Stephanie, Mathilde, Rachel, Emma og Marie (FOTO: TV 2 / Per Arnesen)

‘Årgang 0’ er danskernes foretrukne dokumentar-program, og sådan har det været i mange år. I aften ruller programmet over skærmen for syttende  gang.

Og det er ikke uden grund, at børnene tog hele Danmark med storm allerede i 2001, da programmet havde premiere for første gang.

Se selv i galleriet øverst i artiklen, hvor nuttede de var.

Tilbage i 2001 fulgte programmet fem familier, som alle havde fået en datter i år 2000. At de fem børn alle var piger, var helt tilfældigt. De fem piger var Rachel, Emma og Stephanie, som programmet stadig følger, og så var det Mathilde og Marie, som begge har forladt programmet.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel er månedens gæsteblogger på Realityportalen

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’ er tilbage: Emma trives ikke så godt

De har forladt programmet

Allerede efter første sæson besluttede Maries forældre Ulrik og Louise sig for at stoppe i programmet. De valgte angiveligt at stoppe, fordi deres lille datter blev meget ked af det, hver gang tv-holdet kom på besøg.

Efter den sæson, der blev vist i år 2007, valgte Mathildes forældre Martin og Louise fra Valby at trække sig fra programmet. Der florerede en masse rygter omkring, at Mathilde blev mobbet i skolen, og at Martin havde været utro, men ingen af disse rygter var sande.

Til gengæld var rygterne med til at understrege, at beslutningen var den rigtige for familien. Sandheden var slet ikke nær så dramatisk. I virkeligheden var det igen hensynet til både Mathilde og især hendes yngre søskende, der vejede tungest.

Det var forvirrende for hendes to søskende Frederikke og Rasmus, at det kun var storesøster, der var interessant nok til at blive filmet, fordi hun var født i år 2000, fortalte de i et interview tilbage i 2007.

LÆS OGSÅ: Husker du Mathilde fra ‘Årgang 0’? Så smuk er hun blevet

Og det blev en dreng…

Da Mathildes familie valgte at trække sig fra programmet, gik produktionsholdet i tænkeboks. Konklusionen blev, at der var behov for endnu en familie i ‘Årgang 0’, og denne gang blev det en dreng.

I 2008 mødte vi for første gang Christian fra Aarhus og hans forældre Tina og Mogens samt brødrene Oscar og Ludvig. Selvom Mathilde havde været lidt af en tv-darling, og det derfor var store sko at udfylde for den lille knægt, så gik det over al forventning.

Den charmerende jyske fyr tog seerne med storm, og de blev lynhurtigt kendt og elsket af alle de trofaste seere. Så man må sige, at produktionen tog et godt valg, da de bød Christian og familien velkommen i programmet.

Siden 2008 har det været de samme familier, man kunne følge. Emmas familie holder dog pause i år. Men selvom de nu 15-årige hovedpersoner ikke altid synes, at det er fedt at være på tv, så ser programmet ud til at fortsætte med dem i hovedrollerne. Programmet er planlagt til at strække sig over 18 år.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang o’-Stephanie har brudt med kæresten

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel holder pause fra tv

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

kommentarer

Skriv et svar

Flere nyheder