Nyeste artikler
Se alle
(Foto: DR)

Jesper tabte ‘Bagedyst’-finalen: Jeg var mega skuffet

Den charmerende fyr var langt fra tilfreds, da årets 'Bagedyst'-vinder blev annonceret i programmet.

I aftenens finale i ‘Den store bagedyst’ var det Sune Demant, der løb med sejren, mens Louise Rosing-Schowog Jesper Hemmningsen delte andenpladsen.

For konkurrencemennesket Jesper Hemmingsen var det ærgerligt ikke at høre sit eget navn blive råbt op af dommerne.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Jesper kæmper for at blive far: Det er megahårdt

– Da jeg så Sune første gang efter programmet, måtte jeg sige til ham, at han måtte undskylde, hvis jeg så sådan lidt bitter ud på kameraet, da hans navn blev råbt op. Jeg følte virkelig, at jeg lå deroppe, hvor det lige så godt kunne have været mig, siger Jesper og tilføjer:  

– Men når det er sagt, så var det to sindssygt gode modstandere jeg var oppe imod, så jeg havde ingen forhåbninger om at vinde, da jeg gik ind til den første finaledag. Bare det at føle, at man var med helt deroppe, hvor man nærmest kunnet have slået på klokken. Men lige i øjeblikket, var jeg mega skuffet.  

LÆS OGSÅ: Trump eller Hillary? Sådan stemmer realitydeltagerne

Selvom Jesper Hemmingsen ikke vandt trofæet, så er han glad for, at han nåede til finalen.

– Det var det helt store mål. Jeg havde været så kæk at sige, at jeg havde tre målsætninger før programmet: Jeg ville ikke være den første der røg ud og jeg ville være mesterbager. Hvis de to ting gik i opfyldelse, så skulle jeg i finalen. De to første ting skete allerede i afsnit et, så jeg kom til at lægge ret hårdt ud, griner Jesper.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Sune: Mit kærlighedsliv er tebolle-tørt

Max pres på i finalen

I finaleafsnittet var der meget stress på, også mere end seerne umiddelbart kunne se.

– Det er altid hårdere at stå midt i det, og det kan man ikke rigtigt fornemme på tv. Man skal huske, at man øver sig rigtig meget hjemmefra, men man kan ikke helt forberede sig på, at ting går galt i et varmt telt, og der står en tv-tilrettelægger og spørger dig om noget, lige så snart en ting går bare en lille smule galt. I finalen var det hele ti procent hårdere, siger Jesper.

En del af stressen var Jespers dog selv skyld i.

– Jeg havde presset mig selv mere med de ting, jeg skulle lave, og den hemmelige udfordring var også ti procent hårdere end de andre. Jeg er glad for, at jeg ikke skal udsættes for det pres hver dag, for det kan mit blodtryk ikke holde til, griner han.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået de tidligere ‘Bagedyst’-vindere

Siden optagelserne til programmet stoppede, har Jesper ikke holdt pause med at bage. 

– Det er lidt sjovt, for der er rigtig mange af de andre, som er stået helt af på at bage. Jeg snakkede med Sune for et par uger siden, og han sagde, at nu var han ved at være klar igen, men jeg bare blevet ved, siger han og fortsætter:

–  Jeg havde dog lige ti dage, hvor jeg var i Barcelona på sommerferie. Men efter et par dage, kom jeg til at sige højt, at jeg havde lyst til at bage. Min kone kiggede på mig og sagde: Du fejler et eller andet.

ER DET DIG? DR søger deltagere til ‘Den store bagedyst’

BAKING NEWS: Sådan foregår optagelserne til ‘Den store bagedyst’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.