Nyeste artikler
Se alle
Foto: Kanal 4

Kendt familierådgiver: Der venter Hannah og René en masse arbejde

Selv hvis Hannah Melissa og René bliver frikendt, kan varetægtsfængslingen gå ud over børnene.

‘De unge mødre’-deltageren Hannah Melissa Ginic og hendes forlovede, René Bæk, blev den 18. marts varetægtsfængslet for et overfald på Renés ekskæreste Jeanette Aae Stampe Kristensen.

Siden har parret siddet varetægstfængslet, og de venter i øjeblikket på, at retssagen går i gang. Men selv hvis det ender med en frikendelse, så kan den lange varetægtsfængsling alligevel få konsekvens for børnene, Cecilya på 6 og Molly på 1. Det vurderer familievejleder Lola Jensen.

– Man skal tænke på, at børnene jo også får en domsafsigelse i sådan en sag, og det har en konsekvens for børn i så ung en alder at være væk fra deres forældre, siger hun til Realityportalen.dk.

(Foto: LolaJensen.dk)
Lola Jensen har arbejdet som familievejleder i børnefamilier i de seneste 30 år og er blandt andet kendt fra ‘Go’ Morgen Danmark’. (Foto: LolaJensen.dk)

– Især for den etårige kan fraværet have sine omkostninger. I den alder har man ikke plads til at forholde sig til så mange personer som primære omsorgsgivere, og man har brug for, at man kan stole på forudsigelighed og nærvær og stabilitet fra de nærmeste omkring sig. Man har brug for ubetinget kærlighed, og barnet føler, at den er væk , når de nærmeste ikke har stabilt samvær med barnet over længere tid.

LÆS OGSÅ: Advokat: Hannah Melissas børn bliver IKKE tvangsfjernet

LÆS OGSÅ: Hannah og René bliver ikke løsladt i dag

Guld værd

Siden varetægtsfængslingen har Cecilya boet hos sin aflastningsfamilie, mens Molly er forblevet hos sin dagplejemor. Børnene er derfor hos personer, de allerede er trygge ved, og det er yderst positivt, fortæller Lola Jensen.

– Det er guld værd for børnene, at de har nogle tæt på sig nu, som de er trygge ved. Og forhåbentligt får de lov til at se hinanden, for så små søskende har brug for hinanden – især i denne tid, hvor forældrene er fraværende, siger hun.

– Der sker så ofte det, at den 1-årige ved forældrenes fravær knytter sig mere til de nuværende omsorgsgivere og formentligt ikke ved, hvad der sker. Den 6-årige kan ikke undgå at vide det, men hun vil alligevel sidde tilbage med en masse spørgsmål og måske være bange.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René nægter sig skyldige

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa og René stadig fængslet: Her fejrer Molly sin første fødselsdag

Et kæmpe reparationsarbejde

Hvis Hannah Melissa og René bliver frikendt, så venter der parret en masse arbejde, når de skal hjælpe børnene ovenpå igen. Men det er ikke en umulig opgave.

– Der venter forældrene et kæmpe reparationsarbejde, når de kommer ud igen, men det kan godt lade sig gøre. Den 1-årige vil formentligt være afvisende til en start, men når forældrene er lukket ind i varmen igen, så vil barnet klistre sig til forældrene, mens den 6-årige kan komme til at betale en længerevarende pris for svigtet her.

– Mange drenge bliver udad reagerende, mens piger ofte lukker sig ind i sig selv og går med en masse tanker og kan piske op i sig selv, at det for enhver pris skal holdes hemmeligt for vennerne, og at det sikkert var hendes egen skyld, at de forlod hende første gang, fordi hun ikke havde hørt efter, hvad de sagde, og hun kan frygte, at de vil forlade hende igen. De har jo gjort det én gang.

– Så der venter forældrene et stort arbejde, men det er altså muligt at hjælpe sine børn godt ud på den anden side af en periode med forældre i fængsel, hvis man har en omhyggelig og gennemtænkt tilgang til børnene, slår Lola Jensen fast.

LÆS OGSÅ: Gravide Hannah Melissa og René fængslet for groft overfald

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa har skiftet advokat

LÆS OGSÅ: Unge mødre i chok over Hannah Melissa-anklage

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine: Tænk jer om, før I dømmer Hannah

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.