Nyeste artikler
Se alle
Daniel fra 'For lækker til love'. (Foto: TV3)

‘For lækker til love’-fyr: Jeg har mistet venner

Reality-livet er ikke kun fest og farver for Daniel. Venner og veninder er faldet fra efter hans deltagelse i datingprogrammet.

Daniel Jacobsen har altid elsket at stå på en scene, og derfor greb han chancen, da han fik muligheden for at lave tv. En spontan mulighed som ‘For lækker til love’-fyren sætter stor pris på. Men kritiske kommentarer til sine dates i programmet har ikke kun skabt krummende tæer blandt seerne og smil på læben.

– Jeg vidste godt, hvilke konsekvenser det ville have at lave den slags tv, men jeg fortryder på intet tidspunkt. Men sommetider kan ens tab af venner og veninder godt slå en hårdt. Det er jo de eneste mennesker, som kender en 100 procent, fortæller Daniel til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: DRAMA: Kay bad tv-selskab om at droppe date med mand

En blandet fornøjelse

Når man fra den ene dag til den anden bliver et kendt ansigt, så forandrer ens verden sig. Alle kommer til at have en mening om en, må Daniel erkende.

– Jeg er ligeglad med, at folk, der ikke kender mig, hader mig og synes, jeg er et svin og pisse grim. Det kan jeg kun smile over, men så snart de tætte mennesker vender en ryggen, så er det en helt anden snak. Det gør ufatteligt ondt, siger ‘For lækker til love’-Daniel.

Daniels reality-medvirken har betydet, at nogen venner er faldet fra, mens andre er kommet til. Alligevel fortryder han ikke sin medvirken i ‘For lækker til love’.

– Jeg elsker at lave tv, men jeg hader sladder. Man kan ikke undgå den negative del. Folk tror på sladder og rygter, og den del må man erkende, at man må leve med, mens man er aktuel, siger han og tilføjer:

– Men jeg savner da, at jeg ikke skal overanalysere alle træk ved en pige for at finde ud af, om hun vil ses med tv-Daniel eller den ægte jeg.

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love‘-babe skal under kniven

TV3 er til rådighed

Selvom Daniel efterhånden er vant til at være i mediernes søgelys, så sætter han pris på den hjælp, som TV3 giver, når han brug for det.

– Jeg synes, at Metronome Productions og TV3 gør et fantastisk job. De gør et fænomalt job for at klippe en godt sammen, og de står altid til rådighed, hvis man får brug for dem.

Særligt når sladder og negative kommentarer fylder medierne, så beskytter TV3 deltagerne, så godt som de kan, fortæller Daniel. Men sladder er ikke alt, som reality-livet medfører.

– Du får masser af flirt og ekstrem meget interesse fra både kvinder og mænd. Flirt, lir og sex vælter du i, men kærlighed findes der intet af. Desværre.

LÆS OGSÅ: Daniel: Derfor er jeg med i ‘For lækker til love’

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.