Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Line Sofie afslører datterens navn

Den tidligere paradiso løfter nu sløret for, hvad datteren skal hedde.

I december bliver den tidligere ‘Paradise’-deltager Line Sofie mor for anden gang. Hun har i forvejen sønnen Victor sammen med kæresten Chris, og denne gang bliver parret forældre til en lille datter.

Line Sofie og Chris har været meget i tvivl om, hvad deres kommende datter skal hedde. Paradisoen afslørede dog tidligere, at Chris syntes, at Sofie kunne være et sødt navn, så hun kunne blive opkaldt efter sin mor. Sådan bliver det dog ikke. Parret har nemlig besluttet sig for et helt andet navn.

– Det har ikke været nemt at finde et navn til hende. For det første har det været underligt for os at forholde os til, at det er en pige, der kommer, og ikke en dreng, nu når vi har været vant til at have en dreng i tre år. Men vi er kommet frem til, at hun skal hedde Ellie, afslører Line Sofie på sin blog og fortsætter:

– Jeg er helt vild med navnet, og selv Victor er begyndt at kalde sin lillesøster for Ellie. Hvor jeg har fået navnet fra, ved jeg faktisk ikke. Det poppede ligesom bare op i mit hoved. Men det er en dejlig følelse endelig at have fundet et navn til vores lille prinsesse, og vi er alle super spændte på at møde hende.

LÆS OGSÅ: Gravid ‘Paradise’-vinder: Hvad skal vores datter hedde?

Klar førsteprioritet

Line Sofie og Chris har kun overvejet få pigenavne, og særligt Alma var flere gange oppe at vende. Navnet blev dog valgt fra på grund af populariteten.

– Der er virkelig mange, som hedder det, og jeg har ikke lyst til, at hun starter i skole, og otte andre fra hendes klasse hedder det. Det ville være synd. Vi synes derfor nu, at vi har fundet det mest perfekte navn til hende, forklarer Line Sofie og tilføjer:

– Faktisk, så er Ellie det første navn, jeg skrev ned i min telefon, og det har altid været min førsteprioritet. Det er lidt sjovt, men også heldigt, for jeg var virkelig bange for, at min kæreste ikke kunne lide navnet. Men han kunne godt lide det, og det har siden vokset hos ham.

LÆS OGSÅ: Line Sofie slår fast: Jeg vil giftes!

LÆS OGSÅ: Gravid paradiso: Så meget har jeg taget på

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Tidligere ‘Paradise’-vinder er gravid

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.