Nyeste artikler
Se alle
Lisbeth Østergaard, vært på boligprogram på TV3

Lisbeth Østergaards år i byggerod

Det tog kun tre dage at sælge parrets gamle lejlighed på Amager, og de fortryder på ingen måde, at de nu er blevet husejere.

Der har ikke været meget tid til at kede sig for Lisbeth Østergaard det seneste års tid. Tv-værten og hendes kæreste, Ralf Christensen, købte nemlig et hus i foråret 2016, der skulle totalrenoveres og kort tid efter blev parret også gift. Og selvom de aldrig havde drømt om hus og have, så er det alligevel skønt, at sønnen Viggo, 2, har fået græs under tæerne.

– Jeg elsker huset. Selvom vi ikke havde drømt om det, så er det blevet drømmehuset. Det er så dejligt, at man bare kan åbne døren, og så kan Viggo løbe ud og lege, forklarer Lisbeth, da HER&NU møder hende på ‘Ingolfs Kaffebar’ på Amager.

LÆS OGSÅ: Saszeline flytter til Spanien: Overrasker søn før afrejse

Parret faldt ved et tilfælde i snak med et vennepar, der boede 800 meter fra deres gamle lejlighed ved Amager Strandpark, og det førte altså til, at Lisbeth og Ralf valgte at købe den anden halvdel af deres dobbelthus.

– Først tænkte vi, at vi satme ikke skulle have et hus. Vi er ikke hus-mennesker, og vi er slet ikke have-mennesker. Vi kan nærmest ikke en gang hænge et billede op, men vi købte det alligevel, lyder det grinende fra Lisbeth, der på trods af renoveringen kunne flytte ind i huset i februar måned. Istandsættelsen har stået på i snart et år og selvom selve huset nu står færdigt, så er der desværre stadig lang vej igen.

– Jeg gider virkelig ikke mere nu. Det er hårdt at bo på en byggeplads. Men nu er vi i gang med en tilbygning og bagefter det, skal vi i gang med haven, som er helt smadret på grund af byggearbejdet, forklarer den 37-årige tv-vært, hvis hus kommer til at være omkring 240 kvm. inklusiv en kælder.

LÆS OGSÅ: FIT NEWS: Lisbeth Østergaards tre gode råd til et sundt liv

Mavefornemmelse

Selvom Lisbeth har mere end rigeligt at se til, så toner hun alligevel frem på skærmen tirsdag i næste uge som vært på det nye TV3-program ‘Boligkøb i blinde’. Et program, hvor private mennesker overdrager hele deres opsparing til nogle eksperter, der skal hjælpe dem med at finde drømmehuset.

– ‘Hjem’ er en følelse nede i maven, og det er skide svært at finde den følelse på vegne af andre. Man skal være så modig for at melde sig til programmet, og jeg havde aldrig nogensinde selv turde gøre det, lyder det fra Lisbeth.

Der er ingen tvivl om, at hun elsker sit nye job, men hun er også fastbesluttet på, at hun snart trænger til at slappe af.

– Nu skal der ro på. Jeg skal ikke holde flere store fester eller købe flere store ting, og familien skal heller ikke udvides lige nu, smiler tv-værten.

LÆS OGSÅ: Dansk filmpar fejrer tinbryllup

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.

Skriv en kommentar til artiklen

Boligkøb i blinde
Lisbeth Østergaard: Nej tak til 'Boligkøb i blinde'
Boligkøb i blinde
'Boligkøb i blinde'-par får revet boligdrømmen i stykker
Realityportalen
Boligkøb i blinde
Premiere 'Boligkøb i blinde': Par overlader 3,1 mio. til eksperter