Reality blogs

Følg en række af Danmarks største
TV-personligheder - behind the scenes!

Følg med her!

SMS

Du kan nu tilmelde dig Realityportalens SMS-service. På den måde er du altid opdateret på alt inden for den danske realityverden.

Tak for din tilmelding.

Se klip fra dplay.dk



‘Luksusfælden’-par efter stor hjælp: Vi er ikke glade for det hele

Morten og Maria har det ikke godt med, at deres økonomiske situation blev vist på tv.

25. oktober 2016 kl.20:57 - Af: Jonas Sand - Luksusfælden
(Foto: TV3)

Der var en masse hjælp at hente for Morten og Maria i aftenens afsnit af ‘Luksusfælden’. Maria var stoppet med at betale af på sin gæld, som hun havde mistet overblikket over, og kæresten Morten nægtede at hjælpe med at betale den ud, selv om han havde muligheden for det.

TAG TESTEN: Hvilken landmand passer DU sammen med?

Med eksperternes hjælp fik Maria overblikket, og Morten gik med til at hjælpe lidt til. Med hjælp fra ‘Luksusfælden’ gik Maria fra aldrig at komme af med sin gæld på 609.000 til at være gældfri på fem år, hvis parret holdt budgettet – og det gør de indtil videre.

– Det går rigtig godt. Jeg skriver ikke tingene ned længere, men jeg har fået en budgetkonto, hvor det hele kører over. Så der er styr på det, og vi holder budgettet, og jeg forventer, at jeg er gældfri på de fem år, som eksperterne kom frem til, siger Maria til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert revser deltager: Hold op med at være så fucking stædig!

“Et træls program at medvirke i”

Eksperterne var ekstremt imponerende over parrets indsats og roste dem til skyerne, og med deres hjælp lykkedes det eksperterne at få forhandlet gælden ned med 256.500 kroner og yderligere spare dem for 629.500 kroner i renter. Alligevel var det ikke udelukkende en positiv oplevelse for dem.

– Vi har det ikke godt med, at vi har deltaget i ‘Luksusfælden’. Det er jo et træls program at medvirke i, og alt det med økonomi er ekstremt tabubelagt. Så det er vi ikke så glade for, fortæller Maria og slår fast, at det ikke betyder, at de ikke sætter pris på hjælpen.

– Vi er yderst taknemmelige for eksperternes hjælp. Vi havde ikke klaret det, hvis de ikke var kommet. Og det er jo super dejligt, at jeg er gældfri om fem år. Det er fantastisk, fortsætter Maria.

LÆS OGSÅ: Eksperterne skred fra ‘Luksusfælden’-par: Sådan går det i dag

Hesten var aldrig i fare

I programmet var der stor fokus på Marias hest, der kostede hende 1000 kroner om måneden. Eksperterne mente ikke, at det var forsvarligt, at hun beholdt hesten, når pengene kunne bruges på kreditorer. Maria ville dog ikke sælge den, og det endte med, at Marias mor ville betale udgifterne. Men faktisk var det aftalt allerede inden optagelserne.

– Jeg var rigtig glad for, at jeg slap for at komme af med hesten. Men faktisk var den aldrig i fare. Jeg havde snakket med min mor, allerede inden programmet skulle optages, og her havde hun sagt, at hun ville træde til, hvis det blev nødvendigt. Og det blev det altså, fortæller hun.

Maria er i øjeblikket gravid i 12. uge, og hende og Morten kan altså se frem til at blive forældre igen i starten af det nye år.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager siger op: Vil hellere forsørges af det offentlige

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

kommentarer

Skriv et svar

Flere nyheder