Reality blogs

Følg en række af Danmarks største
TV-personligheder - behind the scenes!

Følg med her!

SMS

Du kan nu tilmelde dig Realityportalens SMS-service. På den måde er du altid opdateret på alt inden for den danske realityverden.

Tak for din tilmelding.

Se klip fra dplay.dk



‘Mig og min mor’-Simone og Bettina: Sådan går det i dag

Det er længe siden, vi har hørt noget fra de to kendinge fra det populære program, men nu løfter de sløret for, hvordan de har det i dag.

19. november 2016 kl.14:55 - Af: Emilie Langbo Holm - Mig og min mor
Mig og min mor
Bettina og Simone fra 'Mig og min mor'. Foto: Krestine Havemann/SBS

I øjeblikket ruller genudsendelser af ‘Mig og min mor’ over skærmen, hvor vi blandt andet genser skønne stunder med Bettina og Simone Rasmussen. Det er ellers længe siden, vi har hørt noget til de to, men nu afslører de, at der er sket en hel del, siden sidste program blev optaget i 2015.

– Jeg flyttede jo sammen med min kæreste Henrik, sidst man så mig i programmet. Det holdt dog kun i ti måneder, men i dag har jeg fået en ny kæreste, Martin, som jeg bor sammen med i Odense. Vi begyndte at ses sidste oktober, og så blev det så officielt i februar. Faktisk er han min chef i Telenor, hvor jeg arbejder som salgscoach, fortæller Simone.

– Vi har det rigtig godt sammen, og Martin er også god til at forstå det tætte forhold, som jeg har til min mor. Vi vil gerne have børn indenfor de næste to-tre år, men det er ikke, fordi vi er gået i gang endnu, tilføjer den 23-årige Simone om forholdet til den 27-årige Martin.

LÆS OGSÅ: Populært ‘Mig og min mor’-par tager endnu en sæson

LÆS OGSÅ: Simone og Bettina blev tippet til ‘Mig og min mor’

Alvorlig operation

Mor-Bettina har også godkendt datterens nye kæreste, men har desværre endnu ikke fundet den eneste ene til sig selv. Der har dog heller ikke været tid til at gå på jagt, da der har været andre ting, der har fyldt i år 2016.

I 2012 fik jeg en blodprop, og da jeg var til tjek i juli i år, fik jeg at vide, at jeg havde dødt hjertevæv og derfor kunne falde om nærmest hvert øjeblik. Jeg blev indlagt med det samme og opereret, så jeg nu har fået sat en jernting ind bag brystmusklen, der gør, at jeg ikke får hjertestop, forklarer Bettina.

– Jeg burde derfor være rask nu, men jeg går til kontrol hver tredje måned. Heldigvis gik det hele rigtig fint, og jeg har det godt i dag. Jeg bor jo selv i Bogense, så det var perfekt, at Simone bor i Odense, så jeg kunne være lidt hos hende, mens jeg var frem og tilbage på hospitalet, fortsætter hun og fortæller, at hun ser Simone et par gange om ugen og snakker med hende fem-seks gange om dagen i telefonen.

LÆS OGSÅ: Simones bedste juleminde er fra ‘Mig og min mor’

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Mia: Jeg er færdig med Joy

Træt af  ‘Mig og min mor’

Mens mange nyder at gense ‘Mig og min mor’-programmerne på Kanal 4, er Simone og Bettina ved at være godt trætte af, at programmet blev genudsendt flere år efter, at de blev optaget.

– De sender jo programmer, som blev optaget for fire år siden, og der er altså sket en hel del med os siden da. Vi er jo begge blevet ældre, så det er da irriterende at få en masse kommentarer fra folk som tror, at programmerne er fra nu her, siger en irriteret Bettina og uddyber:

LÆS OGSÅ: Simone i chok: Mor kunne være død

– Jeg skrev faktisk til Kanal 4 på deres Facebook-side og sagde, at nu kunne de godt lade være med at kaste det samme lort ud mere. Kan de ikke vise noget nyt istedet for at genudsende noget så gammelt? Eventuelt kan vi måske være med i en ny omgang om vise, hvem vi er i dag. De har dog ikke svaret på det endnu.

Simone og Bettina slår dog fast, at de kun vil være med i en ny omgang ‘Mig og min mor’, hvis de helt selv kan få lov at vise, hvem de er, uden restriktioner fra Kanal 4.

Se billeder af Simone og Bettina øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Sådan gik det med Bettinas Puch Maxi

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

kommentarer

Skriv et svar

Flere nyheder