Nyeste artikler
Se alle
Natascha Linea fra 'De unge mødre'. (Foto: Janus Nielsen / Kanal 4)

Natascha Linea taler ud: Jeg blev voldtaget

'De unge mødre'-deltageren åbner op omkring den forfærdelige hændelse.

Natascha Linea Kaup fra ‘De unge mødre’ gennemlevede et sandt mareridt, da hun som 12-13-årig blev voldtaget af en mand, der dengang var tæt på familien. Episoden har sat dybe spor i den unge mor, der nu åbner op over for Realityportalen.dk omkring det.

– Jeg tog hjem til ham og hans kæreste. Hun tog i byen, og jeg var alene med ham. I løbet af aftenen bad jeg om lidt massage, som jeg altid fik, når jeg besøgte dem. Men da han masserede mig, begyndte han at røre mine bryster, og jeg turde ikke sige nej, for jeg var bange for, at han ville blive sur. Og jeg havde jo selv bedt om massage, fortæller Natascha Linea.

Manden tilbød herefter Natascha Linea noget alkohol, som hun ikke vidste, hvad var. Men efter et eller to glas blev ‘De unge mødre’-deltageren så fuld, at han bar hende ind i sengen, hvor han voldtog hende.

– Jeg sagde ikke nej. Jeg lå bare helt stiv og tog en pude over hovedet og begyndte at græde. Da han endelig var færdig, smed han tøjet tilbage i hovedet på mig og sagde, at jeg skulle tage det på, inden kæresten kom hjem. Men jeg kunne ikke bevæge mig, og han var nødt til at give mig tøjet på, fordi jeg bare lå og stirrede tomt ud i værelset.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Amalies baby’ fortsætter

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er træt af mænd: De er kun til besvær

Løgner

Natascha Linea holdt episoden for sig selv i et år, inden hun besluttede sig for at fortælle sin familie om det. Men her fik hun langt fra den støtte, som hun havde håbet på.

– Da jeg endelig sagde det, troede min familie ikke på mig. Det var kun min far, der troede på det, men jeg sagde til ham, at vi ikke skulle anmelde det, siger Natascha Linea, der er skuffet over resten af familien.

– De tror stadig ikke på mig, og det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg har lært at leve med det, men det har påvirket vores forhold meget, da jeg ikke tør betro dem mine dybeste tanker og følelser længere.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Julie taler ud om kærestens død: Jeg anede intet

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas søn får 6 navne

Vil finde en hacker

Men ‘De unge mødre’-deltageren har nu besluttet sig for, at manden ikke skal slippe ustraffet for det – og han skal ikke have chancen for at gøre det samme mod andre piger. Derfor vil hun anmelde ham.

– I perioder bliver jeg ved med at tænke på det, og så bliver jeg rigtig ked af det. Så jeg har besluttet mig for, at jeg vil anmelde ham, og det kan jeg godt, da episoden skete, mens jeg var under 15, slår hun fast.

Det kræver dog beviser, og ifølge Natascha Linea ligger de på hendes gamle Facebook-profil, hvor manden har skrevet flere beskeder til hende. Men det er ikke nogle beskeder, hun bare lige kan finde.

– Jeg kan ikke huske min kode, og jeg kan ikke komme ind på min gamle mail, så jeg kan ikke få den tilsendt. Så jeg skal finde en hacker, så jeg kan komme ind og finde de gamle beskeder, så jeg kan anmelde ham, siger hun og uddyber, hvorfor hun står frem netop nu.

– Jeg vil have, at folk skal vide, at det ikke er deres egen skyld, og at de ikke skal skamme sig over det. Det er aldrig ens egen skyld, og man skal anmelde sådan noget.

LÆS OGSÅ: Ung mor står frem: Jeg er begyndt at sugardate

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Puk: Min mor er død for mig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.