Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Nathali afslører: Paradiso ville have mig med i sex-klub

To af dette års paradisoer kunne være endt i Mile High Club, der indebærer sex i et fly.

Efter mange uger i Mexico var stemningen høj, da de festglade deltagere fra ‘Paradise Hotel 2014’ omsider kunne vende næsen mod Danmark. Den glade stemning satte tanker i gang hos Kasper Birch, og det førte til et frækt tilbud, afslører Nathali Albek. Nathali blev nemlig tilbudt at blive en del af Mile High Club sammen med Kasper.

– Det var Kasper, der spurgte, om jeg havde prøvet det (sex i et fly, red.) før. Jeg grinte lidt og sagde nej, og da han heller ikke havde, syntes han, det kunne være sjovt, hvis man lige kunne krydse den af på listen, fortæller Nathali til Realityportalen.dk og tilføjer:

– Vi grinede lidt af det, mens vi stod op i flyet, og han sagde: “Kom, vi gør det sgu”, men jeg grinte bare og sagde: “Neej, Kasper, det gør vi ikke. Vi var alle lidt oppe at køre over at skulle hjem, så det hele steg os lidt til hovedet.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Kasper Birch dater ny pige

“Går den, så går den”

At det hele var en sjov tanke, som ikke skulle føres ud i livet, lægger Nathali ikke skjul på.

– Det blev ikke til noget, fordi jeg bare havde taget det hele lidt i sjov og ikke mente, vi skulle gøre alvor af det. Jeg tror, også Kasper tænkte sådan, men igen, går den, så går den, har han nok tænkt, siger hun.

Kasper håber, at han en dag bliver medlem af klubben, for det er da en meget fed klub at være med i, siger han og understreger, at han håber, det sker en dag:

– Jeg var faktisk tæt på at lave den med en af de svenske paradisoer på vej hjem første gang, jeg rejste fra Mexico.

LÆS OGSÅ: Sandy og Nathali: De nye paradisoer er lovende

Vil ikke holde medlemskab hemmeligt

For tiden skriver Nathali med en sød fyr, men de tager en dag ad gangen og ser, hvad der sker, understreger hun. Skulle Nathali en dag ende i Mile High Club vil hun være ærlig om det.

– Hvis jeg en dag, bliver medlem med en kæreste, så har jeg langt fra et behov for at dele det med alle, men jeg er bare meget åben og ærlig, så hvis folk spørger, ja, så får de et ærligt svar. Men det er ikke noget, jeg selv ville komme ud med, slår hun fast.

Se flere af Kasper og Nathali i galleriet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nathali: Jeg er bange for kærligheden