Nyeste artikler
Se alle
Julie og kæresten Benjamin. Foto: Privat

‘De unge mødre’-Julie taler ud om kærestens død: Jeg anede intet

Det kom som et chok for den unge mor, da kæresten Benjamin tog sit eget liv tidligere i år. Nu åbner hun op omkring det.

21-årige Julie Boraso Heinesen gennemgik tidligere i år et sandt helvede, da hendes kæreste, Benjamin Kelly, pludselig forsvandt på vej til arbejde. Tre dage blev Julie og familien holdt hen i uvished, inden Benjamin blev fundet.

Desværre var nyhederne ikke gode. Den 36-årige natklubejer havde valgt at tage sit eget liv og blev fundet på et hotelværelse. Det er næsten tre måneder siden, at dødsfaldet fik Julies verden til at falde sammen, og nu åbner hun op over for Realityportalen.dk og fortæller, hvordan hun har det.

– Jeg er langsomt begyndt at få en hverdag til at fungere. Og så tager jeg egentligt bare én dag ad gangen. Jeg kan stadig blive rigtig ked af det, når det lige går op for mig, at jeg aldrig ser ham igen, siger Julie, der prøver at lukke de dårlige tanker ude.

– Men så tænker jeg på alle de gode ting, vi har lavet sammen, og så sidder jeg tilbage med et smil på læben i stedet for tårer.

GALLERI: Familie og venner samlet: En sidste hyldest til Benjamin

“Uvisheden var det værste”

Familien og Julie har ikke fået svar på, hvorfor Benjamin så sig nødsaget til at træffe beslutningen om at tage sit eget liv. Men når den unge mor tænker tilbage, så var det alligevel dagene op til dødsfaldet, der var det værste.

– Det var så ubehageligt at gå i uvished. De dage var det værste, fortæller Julie, der ikke havde den mindste anelse om, at Benjamin havde det skidt, da han forlod hjemmet.

– Overhovedet ikke. Jeg anede ingenting. Hvis jeg havde bare den mindste anelse om det, så havde jeg aldrig ladet ham gå ud af den dør. Der var ingen tegn, men efterfølgende har jeg tænkt over, at han tog bilen på arbejde, hvilket han ellers aldrig gjorde.

LÆS OGSÅ: Efter tragisk dødsfald: Julie og kæresten klippet ud af ‘De unge mødre’

Tæt med familien

Julies snart tre-årige datter, Melia, nåede at få et godt forhold til Benjamin. Og for hende har det været svært at forstå, at han ikke længere er her.

– Melia har taget det fint nok. Hun har været uforstående omkring, hvorfor vi ikke skulle hjem til ham mere, men heldigvis er hun så lille, så hun forstår det ikke rigtig, siger Julie, der stadig snakker meget med Benjamins familie.

– Mit forhold til dem er rigtig godt. Jeg har stadig kontakt til dem, hvilket jeg synes er så fantastisk.

Men det er ikke kun familien, hun er tæt på. Også Benjamins omgangskreds er kommet til at betyde meget for hende, og hun har taget et job på hans natklub Billy Booze, fordi hun ved, at det ville han have ønsket.

– Jeg ved, hvor meget Billy Booze betød for ham, så jeg takkede selvfølgelig ja med det samme, da jeg fik muligheden. Man kan godt sige, at det min måde stadig at være tæt på ham, slutter den unge mor, der nu ser fremad.

LÆS OGSÅ: Julie og afdød kæreste tilbage i ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Marttin: Benjamins død er et kæmpe tab

LÆS OGSÅ: Ung mors efterlyste kæreste fundet død

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.