Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

‘Paradise’-Frederikke: Jeg er skuffet over TV3

Frederikke er ked af den måde, hun blev fremstillet på i 'Paradise Hotel', men TV3 afviser kritikken.

Frederikke måtte lade livet i gårsdagens afsnit af ‘Paradise Hotel’, og den udstemte paradiso er efterfølgende meget utilfreds med den måde, som TV3 fremstillede hende på i programmet.

Frederikke er træt af det sammenklip, som der blev vist, efter hun blev stemt ud. Her blev der udelukkende brugt klip, hvor hun brokkede sig og skældte ud, og det er hun ked af.

– Det er så lavt fra deres side at nedværdige og udstille mig på den måde. Jeg har været så meget andet end sur inde på det hotel, og så fokuserer de kun på de sidste to afsnit. De tænker kun på deres seertal og ikke på os deltager, fortæller hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Frederikke efter exit: Jeg dummede mig

Fair afsked

Paradisoen mener, at det sammenklip var meget uprofessionelt fra TV3’s side, og hun vil bare gerne have den samme mængde respekt, som hun viser dem.

– De kunne som det mindste have givet mig en fair afsked – eller helt have undladt at lave det nedværdigende opslag. Jeg har behandlet TV3 ordentligt og professionelt. Jeg forlanger bare, at de gør det samme over for mig, fortæller hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Malene: Derfor var jeg med i programmet

TV3: Hverken første eller sidste gang

Tidligere på denne sæson var Fie Laursen ude med riven mod TV3, som havde klippet hende helt forkert sammen. Dengang tog TV3 det roligt, og det samme gør de denne gang.

– Det er hverken første eller sidste gang, at en deltager vil være utilfreds med, hvordan programmet er klippet sammen. De kan tit ikke kende sig selv i en redigeret udgave, men vi klipper det så reelt som muligt, siger Søren Hedman, pressechef ved TV3, til Realityportalen.dk.

– Men jeg er ked af, at hun føler sig stødt af det sammenklip. Det er måske bare den opførsel, der har været mest dominerende hos hende. Men jeg vil da gerne tage den videre til redaktøren på programmet.

LÆS OGSÅ: TV3 om Fie Laursen: Vi kan jo ikke vise alt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.