Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

‘Paradise’-Michelle afslører: Sådan er Krudtes og mit forhold i dag

Det var en meget vred Krudte, som ikke blev valgt af Michelle i aften - nu løfter hun sløret for, hvordan deres forhold er i dag.

I aftenens afsnit af ‘Paradise’ fik de fire finalister valget om, hvorvidt de ville bytte deres partner ud med enten Krudte eller Christina Maria. Og især Krudte blev skuffet, da Michelle ikke valgte at skifte Patrick ud med ham. ‘Paradise’-baben føler dog, at hun tog det rigtige valg.

– Jeg gør mig en del overvejelser, da jeg får muligheden for at bytte Patrick ud med Krudte. Krudte betyder alt i verden for mig, og han har været som en bror for mig hele vejen igennem. Jeg følte dog bare, at Patrick var så værdig til at stå i den finale, og han havde kæmpet så meget, forklarer Michelle til Realityportalen.dk og fortsætter:

– Hvis jeg havde taget hånden op, ville jeg have taget finalepladsen ud af hænderne på Patrick, hvorimod jeg ikke som sådan tog noget fra Krudte. Jeg kan dog sagtens forstå, at han bliver skuffet, da jeg ved, at han ville have byttet alle ud for at stå med mig. Jeg fortryder dog ikke mit valg, da jeg var rigtig glad for Patrick, og han fortjente den finaleplads mere end alle os andre.

LÆS OGSÅ: Hvordan staver man til hans navn?

‘Vi ses stadig’

På trods af at Krudte er meget vred og skuffet over Michelle i aftenens afsnit, og at begge parter undgår hinanden til aftenens fest, er der dog ikke kold is mellem parret den dag i dag.

– Krudte og jeg har et rigtig stærkt bånd, så vi har faktisk ikke haft behov for at snakke det hele igennem. Vi har bare tilgivet hinanden efterfølgende, og så ses vi stadig, så meget som vi kan, forklarer Michelle.

Se sidste afsnit af dette års sæson ‘Paradise’ i morgen klokken 22.00 på TV3

LÆS OGSÅ: Patrick: Sådan har jeg det med at smide Krudte ud af ‘Paradise’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.