Nyeste artikler
Se alle
Foto: Martin Hvistendal Pedersen/Realityportalen

‘Paradise’-par risikerer at blive hjemløse

Camilla Tandrup Hansen og Alexander Rexen står om tre uger uden tag over hovedet.

Alexanser Rexen og Camilla Tandrup Hansen leder med lys og lygte efter en ny lejlighed, men det populære ‘Paradise’-par har indtil videre ikke haft held med søgningen.

– Vi er meget pressede, fordi vi om tre uger står uden bolig. Det er hårdt, når der er så mange til at konkurrere om lejlighederne i København. Men vi leder videre, slår Camilla fast overfor Realityportalen og erkender, at det sætter sine spor:

– Man får en ret kort lunte, når man er under konstant pres på boligfronten. Men vi kæmper os igennem.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par: Vi flytter sammen

Skal ikke sove på gaden

Skulle det ikke lykkes parret at finde en lejlighed, inden de skal være ude af deres nuværende lejlighed, så har de plan b klar.

– Hvis ikke vi finder noget, så kommer vi til at sove på sofaer hos venner og familie, fortæller hun.

Kravene til Camilla og Alexanders kommende lejlighed er ikke store.

– Der skal ikke være plads til børn. Lige nu skal der egentlig bare være plads til en seng. Det vigtigste er, at vi finder et sted at bo.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’ vil købe lejlighed sammen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.