Nyeste artikler
Se alle
Foto: Privat

‘Paradise’-Sandra: Topkarakterer har motiveret mig

Den tidligere paradiso kører med klatten på studiet, hvor hun indtil videre har fået topkarakterer.

Sandra Rud Gaasedal måtte forlade ‘Paradise Hotel’ tomhændet i sæson ni, da partneren Nicolas valgte at smide kuglen ved 300.000 kroner og dermed tog hele gevinsten. I dag er Sandra en succesfuld blogger, og ved siden af bloggen læser hun på HF i Esbjerg, hvilket ikke kunne meget gå bedre.

– Det går mega godt på HF, eftersom jeg kun skulle op til to mundtlige eksaminer i år, og jeg har fået et 12-tal i begge. Så det er jeg rigtig glad for. Jeg var oppe i mundtlig matematik og naturfag, og jeg var mega nervøs inden begge eksaminer, da jeg var så bange for, hvad jeg trak, fortæller Sandra.

Og de flotte karakterer har motiveret den tidligere paradiso, som for alvor er begyndt at tænke over, hvad fremtiden bringer, når hun får studenterhuen på.

– Jeg får først huen på næste sommer, og jeg har nogle idéer til, hvad jeg godt vil være, men der er mine karakterer ligegyldige. Jeg vil faktisk rigtig gerne være stewardesse, og der betyder mine karakterer intet. Jeg er dog først begyndt at komme lidt ind på de tanker om at læse videre, efter jeg har set mine karakterer.

LÆS OGSÅ: Sandra: Min mor fik mig med i ‘Paradise Hotel’

Skolen er efter mig

De høje karakterer kommer ovenpå en turbulent tid, hvor Sandra har været nødsaget til at tage en del fri.

– Jeg har ikke oplevet, at folk på mit studie har fordomme om mig, fordi jeg har været med i ‘Paradise Hotel’ – og hvis de havde, så er det deres problem. Min skole har dog været rigtig meget efter mig, fordi jeg har haft ret meget fravær på grund af alt det her, som jeg går igennem lige nu med bøjle og snart kæbeoperation, fortæller Sandra, der samtidig synes, at det er rart, at kunne fremvise sine 12-taller til skolen.

– Skolen har helt klart tvivlet på mig, så det er rart at kunne kaste mine 12-taller i hovedet på dem, der har tvivlet. Jeg har jo før droppet uddannelser, fordi jeg ikke har kunne klare det med min migræne, men nu har jeg holdt ud.

Den kendte blogger glæder sig nu over, at hun har sommerferie.

– Nu skal jeg skal bare nyde sommerferien med min søster, da vi tager tre uger til USA inden så længe.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel’-vinderne: Hvad laver de i dag?

LÆS OGSÅ: TV3 søger ‘Paradise’-deltagere til ny sæson

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.