Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Privat)

Glad Pernille Nygaard er optaget på drømmestudiet

Reality-baben kan ikke få armene ned i øjeblikket, da hun er blevet optaget på jura, som hun har drømt om.

I juni blev den populære reality-stjerne Pernille Nygaard student med et imponerede højt karaktersnit. Her nævnte hun, at hun drømte om at læse erhvervsjura på CBS efter sommerferien. Det ændrede sig dog efterfølgende, og Pernille kan nu stolt fortælle, at hun er kommet ind på drømmeuddannelsen.

– Jeg er kommet ind på helt almindelig jura på AAU, Aalborg Universitet. Jeg droppede erhvervsjuraen, da det ikke rigtig kunne give mig en advokatstilling. Så nu skal jeg studere jura i fem år, indtil jeg har en cand. jur., og så efterfølgende arbejde i et advokatfirma i to år. Derefter er jeg uddannet advokat, så jeg glæder mig allerede meget til de 30 år, griner Pernille til Realityportalen.dk og fortsætter:

– Jeg er simpelthen så stolt af mig selv over, at jeg er kommet ind. Det er den dejligste følelse at komme ind op sit drømmestudie. Men jeg har altid haft den overbevisning, at man kan, hvad man vil, og det har jeg jo så også bevist nu.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard er blevet student

Gud ville have mig i Aalborg

Tidligere i år fortalte Pernille, at hun ville flytte sammen med kæresten Niel Baarsby i København her i sommer, da hun satsede på at skulle studere her. Nu er planerne dog blevet ændret, idet Pernille skal læse i Aalborg.

– Jeg søgte kun erhvervsjura i København og ikke almindelig jura, da jeg havde lovet mine forældre, at jeg også ville søge noget i Aalborg. Så jeg tænkte, at hvis det skal være jura, så skal det være Aalborg, og så måtte det være op til Gud, hvor i verden, jeg skulle placeres. Og han ville åbenbart have mig tæt på venner og familie, siger Pernille og fortsætter:

– Men jeg er faktisk rigtig glad for, at det er Aalborg, som jeg søgte, da flere har sagt, at Aalborg og Aarhus er de bedste jurastudier. I forhold til Niel har vi aftalt, at han kommer og besøger mig så tit, som han kan, og så er jeg hos ham hver anden weekend. Vi har jo haft et langdistanceforhold i otte måneder, og det fungerer heldigvis fint.

Pernille starter på universitetet senere på måneden, hvilket hun glæder sig meget til.

LÆS OGSÅ: WOW: SÅ højt er ‘Paradise’-Pernilles gennemsnit

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard og kæresten: Vi flytter sammen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.