Nyeste artikler
Se alle
Foto: TV3

Skuffet Germaine: Jeg stolede på de andre

Her til aften sluttede Germaines drøm om at vinde 'Robinson 2014'.

Igen var det hold syd, der her til aften tabte ‘Robinson Dysten’ og dermed skulle i ø-råd. Inden ø-rådet følte Germaine sig usikker, og derfor lavede hun en alliance med de andre. Men de holdt den ikke.

– Jeg vurderede mine chancer til at være gode inden ø-rådet. Jeg stolede på, at Birte og de andre ville stemme Lasse hjem, selvom det rent styrkemæssigt ville være dumt at stemme ham ud, siger Germaine til Realityportalen.dk og fortsætter:

– Lasse var træt af at være der og ville gerne hjem på det tidspunkt. Men under ø-rådet kunne jeg godt fornemme, at jeg stod for tur.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Så vild bliver ‘Robinson Ekspeditionen’

Har fået søster “tilbage”

For en uge siden var det Germaines søster, som skulle forlade ekspeditionen. De to tvillingesøstre var rejst af sted sammen for at opbygge deres forhold efter Charlottes datter begik selvmord. Selvom de ikke kommer til at vinde ‘Robinson’, så har Germaine fået mere ud af turen, end hun havde håbet på.

– Vigtigst af alt, så har jeg fået min søster “tilbage”. Og så røg jeg ikke ud som den første, ligesom jeg gjorde i 2010. Det var også vigtigt for mig. I 2010 kom jeg heller ikke i et ø-råd, så det ville jeg også gerne prøve, siger hun.

Germaine har været med i to udgaver af ‘Robinson’. Det fascinerende ved programmet er, at man udfordrer sig selv i dyster, selvom sulten har meldt sig, lyder det fra Germaine, der samtidig erkender, at hun keder sig i en triviel hverdag.

LÆS OGSÅ: Behrad slår fast: Nu er det slut med reality

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.