Nyeste artikler
Se alle
For få år siden drak jeg champagne og rødvin hver dag, og jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor folk gad gå i fitnesscenter. Mit ordsprog var noget i retning af, ”Jeg vil ikke gå i graven med en velbevaret krop, jeg vil hellere vide, at jeg har levet fuldt ud”. Og jeg var meget sikker […]

Stine Kronborg: Jeg drak alkohol hver dag

Et tilfældigt møde fik 38-årige Stine Kronborg til at lægge sprutten på hylden og blive bodybuilder – nu kæmper hun igen, efter at hun for et halvt år siden blev mor.

For få år siden drak jeg champagne og rødvin hver dag, og jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor folk gad gå i fitnesscenter. Mit ordsprog var noget i retning af, ”Jeg vil ikke gå i graven med en velbevaret krop, jeg vil hellere vide, at jeg har levet fuldt ud”. Og jeg var meget sikker i min sag, når jeg sagde, at rødvinen er der ingen, der nogensinde kan få mig til at stoppe med at drikke. Jeg var kendt som lidt af en festpige, og det var mit varemærke – men mit liv ændrede sig for præcis fire år siden, da jeg efter et job stod lidt småfuld på en stripklub i Sydney.

Altså, jeg har jo altid været aktiv, da jeg har været danser hele mit liv, men det med at løfte vægte forstod jeg bare ikke helt. Hvad fik man ud af at løfte tunge ting for bare at sætte dem ned igen samme sted? Jeg kunne ikke komme i tanke om nogen sport, der virkede mere kedelig. Og havde det ikke været for Paul, som jeg mødte tilfældigt på den lørdag aften tilbage i juni 2013, havde jeg nok stadig vendt det hvide ud af øjnene over folk der ”løfter jern”.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg taler ud om sønnens fald: Der var noget, der ikke føltes rigtigt

Som sagt befandt jeg mig på en stripklub i Sydney, hvor jeg stod og drak et glas bobler efter et show, jeg havde lavet. Ejeren af stedet havde nogle venner på besøg. Det var en gruppe ældre mænd, som havde set mit show og var imponerede over min ”ramme”, som de sagde. Jeg anede ikke, hvad de snakkede om, men jeg kunne fornemme, at det var positivt.

”Du burde konkurrere,” sagde Paul til mig på en meget bestemt måde. Det viste sig, at han var tidligere bodybuilder og ejer af et par træningscentre – det kunne man så ikke lige umiddelbart se, da far-kroppen havde taget over. Jeg grinede højt og sagde, ”nemt nok, for jeg lever i forvejen sundt,” mens jeg skålede og bundede min champagne.

Da jeg vågnede op søndag morgen, var der en nysgerrighed, som havde ramt mig. Paul havde sagt, at hvis jeg var klar til mit livs udfordring, var der en konkurrence om tolv uger. Han ville gerne være min mentor uden beregning, hvis jeg lovede ikke at give op undervejs (for jeg skulle selv lave arbejdet). Men det betød altså nul alkohol. Det lød spændende på grund af seriøsiteten, han havde fremlagt det med. Og det kunne også være sjovt at se, hvordan de egentlig gjorde, de der tossede bodybuildere. Hvor hårdt kunne det være? Det var jo bare tolv uger af mit liv.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: UPS! Mine bryster faldt ud på scenen

Her er jeg så fire år efter. Ni guldmedaljer senere er jeg evigt taknemmelig for det, Paul gjorde for mig. De tolv uger lærte mig mere om mig selv og min krop, end noget andet hér i livet har gjort. Det er svært at forklare for nogen, der ikke har prøvet det, for som sagt forstod jeg det heller ikke før. Efter de tolv uger kunne jeg ikke bare gå tilbage til mit normale liv, for jeg havde fået smag for noget, der var bedre end ubegrænsede mængder af rødvin, champagne, ost og alt muligt andet. Jeg havde mærket og set, hvor godt min krop havde af at leve som en bodybuilder, og det sunde liv var nu blevet til vaner, som jeg den dag i dag stadigvæk ikke kan lægge fra mig… selvom livet forsøger at friste mig.

Mine venner elsker mig, men er ikke de største støtter for mig til at holde livsstilen – jeg er jo sjovere at være sammen med, når jeg kan slappe af med at spise og drikke, hvad jeg vil. Jeg forstår dem godt. Jeg får også at vide, at jeg er pænere nu, men jeg savner selv mine markerede arme og min muskuløse krop. Jeg er nu blevet mor, og jeg havde alle intentioner om, at jeg kunne det hele, efter jeg havde født. Hold nu kæft, hvor tog jeg fejl, og jeg har de sidste seks måneder kæmpet lidt i blinde. Folk havde ret: alt forandrer sig, når man får børn.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Sådan holder jeg mig slank om sommeren

Helt ærligt, så har jeg ikke trænet i tre måneder. Eller er det fire? Jeg har været forvirret omkring min motivation efter fødslen, og hvornår jeg lige skulle få tid til det. At være alenemor uden familie til at hjælpe er seriøst et 24/7 job uden pauser. Jeg har forsøgt at finde inspiration i andre single mødre, der har kunnet klare træning med baby, men jeg har endnu ikke fundet nogen. Så har det været teenagebørn, og det gælder altså ikke. Og jeg vil have min søn med til ting, så meget og så længe jeg kan.

Jeg hader at sige, at jeg ikke har tid til træning, for det er vel en prioriteringssag. For hvor lang tid var jeg begyndt at bruge foran tv’et? Og hvad med Facebook? Opvasken og vasketøjet kunne vel klares på et andet tidspunkt? Jeg var begyndt at gå i fælden med de typiske undskyldninger og skylde skylden på titlen som alenemor.

Det er ikke okay, jeg vil jo gerne være et godt forbillede for min søn og vænne ham til et aktivt liv. Jo mere jeg også fokuserer på min sundhed og mit velvære, desto længere vil jeg forhåbentlig også leve.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hvem er faren?

Ordsproget er nu: ”Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at gå i graven med en velbevaret krop og en viden om, at jeg gjorde alt for at forlænge livet med min søn.” Så motivationen (og tiden) er fundet igen. Jeg træner dog ikke på samme måde som før. Det er Leo Columbus’ præmisser, og udfordringen er, at vi skal have det sjovt sammen. Allerede efter 14 dages indsats er jeg blevet gladere og har på mirakuløs vis fået mere overskud.

Tak til Paul, som lærte mig opskriften på succes og videregav hans kærlighed til bodybuilding og sportens bedste sider. Han gav slip på mig efter de tolv uger, og det viste sig, at Paul var svært syg af kræft. Jeg taler stadig med ham den dag i dag, for han har formået at snyde døden lidt endnu. Jeg er stadig imponeret over, at han kunne se potentialet i mig og ville oplære mig gratis – uden nogen form for bagtanke, andet end at jeg skulle promovere sporten og motivere andre.

Det var, hvad jeg lovede ham, så det løfte holder jeg. Jeg er min egen motivation.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg føler mig som en usexet ko

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Skriv en kommentar til artiklen

Boligkøb i blinde
Lisbeth Østergaard: Nej tak til 'Boligkøb i blinde'
De unge mødre
Ung mor jubler over færdiggjort folkeskole
Realityportalen
'Luksusfælden'-deltagere i vildt dilemma: Drop skilsmissen for at blive gældfri
Et ton cash - Paradise Hotel
SE BILLEDERNE: 'Paradise'-babe har været under kniven
Den store bagedyst
Nu kommer den nye sæson af 'Bagedysten': Det kan du glæde dig til
Boligkøb i blinde
'Boligkøb i blinde'-par får revet boligdrømmen i stykker
Landmand søger kærlighed
'Landmand'-Brians kvinder er klar: Nu flytter vi ind
'Nybyggerne'-par springer ud som møbeldesignere
Robinson Ekspeditionen
Kjeldbjergs vilde ultimatum: Nu er det slut!
Robinson Ekspeditionen
Smidt ud af 'Robinson Ekspeditionen': Det skete der i virkeligheden
De unge mødre
Nicki Feldt vender tilbage til skærmen
AFSTEMNING! Johnni Gade vs. Fie Laursen: Hvem har det bedste diss track?
Den store vægtkamp
Stort twist i 'Den store vægtkamp'
Paradise Hotel
'Paradise'-vinder viser ringen frem
Forsidefruer
Sarah Louise kaster sig ud i nyt forretningseventyr
Familien fra Bryggen
Linse om sin sommerhusgrund: Jeg har mistet lysten til at bygge
Robinson Ekspeditionen
Endnu en skandale i 'Robinson Ekspeditionen': De har gjort det igen
Facebook
De unge mødre
Nadia Shila: Min kæreste har et ry som en dum skid
Facebook
Svømmedarling har hård graviditet
X Factor
Sådan fandt Blachman kærligheden
Familien fra Bryggen
Linse: Nu sætter vi Moppers lejlighed til salg
Paradise Hotel - Robinson Ekspeditionen
'Robinson'-Tina er single
Kærlighed ved første swipe
Plørefuld under telefondate: Jeg er vildt god til porno
Paradise Hotel
Husker du? Slåskamp på 'Paradise Hotel'
Min fede træner - Til middag hos
Mascha Vang: Sådan går det med min kræftramte mor
Min fede træner
Kira Eggers tager kendiskvinder med på træningsrejse
Amalies Baby - Amalies verden - Forsidefruer
Amalies datter starter i vuggestue: Det bliver meget svært
Facebook
Mille Dinesen er glad for ikke at være med i 'Vild med dans'
Divaer i Junglen - Fristet
Sy Lee åbner op: Vil jeg gerne skifte køn?
Signe Lindkvist er i lykkelige omstændigheder
Sofie Lassen-Kahlke afslører hemmeligt 'Vild med dans'-trick
Vild med dans
Ane Høgsberg ude af 'Vild med dans': Jeg tager én ting med mig
Facebook
Vild med dans
GALLERI: Se alle de smukke kjoler i 'Vild med dans'
Vild med dans
AFSTEMNING: Hvem ryger ud af 'Vild med dans'?
Vild med dans
OVERBLIK: Sådan forløb 'Vild med dans'
De unge mødre
Ærlig ung mor åbner op efter indlæggelse: De tror, jeg lider af skizofreni
Vild med dans
Fire danse på programmet i 'Vild med dans'
Vils med dans
Sådan startede 'Vild med dans'-deltageren Julia Sofias YouTube-karriere
Kærlighed ved første swipe
Nyt tv-program: Der er noget potensforlængende i et match med en pæn pige
Vild med dans
Claudia Rex' kæreste afslører: Dét sker der hjemme i stuen
Vild med dans
Ny favorit til 'Vild med dans'-sejren