Nyeste artikler
Se alle
(Foto: Privat)

HOT NEWS: Sugar afslører: Jeg vil have børn med Knaldperlen

Danmark kan måske få sig en ny royal baby, afslører Kia fra 'Kongerne'.

Kærlighedens blomstrer mellem Kia Sødergren og Walid Bechara – der nok bedst er kendt under deres royale navne, Sugar og Knaldperlen – fra Kanal 5-programmet ‘Kongerne’.

Kia afslørede i sidste uge over for Realityportalen.dk, at hun er flyttet sammen med kæresten i Nordjylland, og nu fortæller hun, at fremtiden formentligt byder på børn for de to.

– Jeg har altid drømt om at blive ung mor, men det skulle også være med den rette far. Jeg er nu ret sikker på, at jeg har fundet den rigtige far til mine børn, men jeg ved ikke, om jeg når at blive ung mor, lyder det fra Kia.

LÆS OGSÅ: Sugar og Knaldperlen: Sådan går det i dag

Uddannelse først

Walid og Kia gav den i sidste måned som nonne og kalkun, da de holdt julefest om sommeren. (Foto: Privat)
Walid og Kia gav den i sidste måned som nonne og kalkun, da de holdt julefest om sommeren. (Foto: Privat)

For selv om 24-årige Kia altid har drømt om at få børn i en tidlig alder, så vil hun ikke have det for enhver pris. Hvis alt går efter planen, så bliver ‘Kongerne’-stjernen nemlig sygeplejerske, før hun får et lille barn i maven.

– Jeg har en uddannelse, jeg gerne lige vil have gjort færdig først. Og så må vi se, hvornår vi får skabt en lille sukkerknald, griner Kia.

LÆS OGSÅ: Tilbageblik: Se Knaldperlens vilde scorerejse

Ikke travlt med bryllup – og dog

Men selv om Kia allerede leger med tanken om børn med Walid, så har hun ikke travlt med at få papir på manden, som hun mødte under optagelserne til ‘Kongerne’.

–  Nu er jeg kun 24 år. Det kan godt være, at Walle er 33 år gammel og måske er lidt tættere på det med ægteskab, men jeg har overhovedet ikke travlt, siger Kia, der dog trækker lidt i land igen.

– Men jeg må nu indrømme, at jeg har givet ham nogen små hints til, hvordan jeg gerne vil have, at det frieri skal foregå.

Måske vi snart får et nyt royalt ægtepar i Danmark. Tiden vil vise, om Walid kommer på knæ og får skabt en lille royal baby med realitykæresten.

LÆS OGSÅ: GALLERI: ‘Kongerne’-deltager har tabt 44 kilo

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.