Sidste afsnit i fjerde sæson af det populære kærlighedseksperiment ‘Gift ved første blik’ rullede over skærmen i denne på uge, og her var det kun Nicolas og Camilla, der valgte at blive sammen – de er dog senere blevet skilt og er nu så småt begyndt at date igen.
Det er otte meget forskellige medvirkende, som vi er blevet præsenteret for i denne sæson af DR1s populære kærligheds-program, og de har alle meget forskellige meninger og holdninger til kærlighed og den eneste ene.
Du er Allan
Du er den sporty-type, der elsker at være aktiv og at rejse. Du er ikke så god til storbyens larm – mere til fredelige omgivelser, hvor du kan sprede dig ud. Generelt er du ret ligetil og tager tingene, som de kommer. Du er ikke en åben bog for dine omgivelser, men når først man har lært dig at kende, giver du meget af dig selv. Det betyder meget for dig, at den partner, du møder, deler nogle af de samme interesser, så I kan lave ting sammen. Du gider ikke “en dulle fra storbyen”, istedet foretrækker du en gæv jyde med begge ben plantet solidt på jorden.
Del på facebook
Du er Pernille
Du er pigen, som bedre kan lide at iføre sig et par praktiske kondisko fremfor høje stilletter. Du er en rigtig “drengepige” og går mere op i de menneskelige værdier end udseendet. Du elsker at være ude i den friske luft, nyde naturen og rejse til spændende destinationer. Derfor bliver en lille provinsby også for kedelig for dig, og du foretrækker i stedet en pulserende storby. Det betyder meget for dig, at din partner har lyst til at opleve verden sammen med dig, og derudover leder du efter en partner, hvor du virkelig kan mærke gnisten og suget i maven.
Del på facebook
Du er Camilla
Du er struktureret med stort S. Du elsker at have styr på tingene, og dit hjem skal gerne være helt ryddeligt og rent, ellers kan du slet ikke overskue det. Selvom du gerne vil have en dejlig kæreste, er det også vigtigt for dig ikke at leve i tosomhed. Du vil gerne have tid til hyggelige dage med veninderne og sladre om livets op-og nedture. Du er villig til at give meget for kærligheden og tager gerne lange snakke, hvis det er det, der skal til. Fysisk tiltrækning betyder dog også meget for dig hos en partner. I fremtiden håber du på at få dit eget lille idylliske landsted, hvor dine fremtidige børn kan vokse op.
Del på facebook
Du er Nicolas
Du er typen, der er helt nede på jorden og ønsker det bedste for dine medmennesker. Du er et rigtigt rodehoved, som ikke går meget op i hverken dit hjem eller dit udseende, da andre ting i livet er vigtigere at prioritere for dig. Du er dygtig til at kommunikere og er god til at få talt ud om tingene med menneskerne omkring dig. Derfor er det også vigtigt for dig med en partner, som også har tale-gaverne i orden. I fremtiden håber du på at få et par børn, som du kan dele din kærlighed for Playstation med, når vennerne ikke har tid.
Del på facebook
Du er Christian
Du er den kærlige og omsorgsfulde type. Du går meget op i, at menneskerne omkring dig skal vide, hvor meget du sætter pris på dem, så du holder ikke dine følelser tilbage. Du er typen, der går all in, og hvis der er håb for noget, kæmper du til det sidste – uanset om det handler om karriere eller kærlighed. Du er derfor villig til at gå langt for kærligheden, men det er også vigtigt for dig, at din partner også kan lidt intimitet og viser sine følelser, så det ikke kun bliver envejs. I din fritid elsker du at spille musik, og så drømmer du om Villa, Volvo og Vovse i provinsen i fremtiden.
Del på facebook
Du er Mette
Du er den lidt tilbageholdene type, som lige skal se folk an, inden du åbner dig op. Du er en god lytter og vil gå langt for, at dine medmennesker har det godt, men det betyder også, at du har svært ved at sige nej og markere dine grænser, hvis det betyder, at andre bliver sårede. Du nyder at bo i en større by lidt udenfor hovedstaden, så du kan have en blanding af det rolige og pulserende liv. Du søger en partner, som forstår dig og dine behov, og så er det vigtigt for dig med en fysisk tiltrækning. Din partner skal dog ikke vise sin kærlighed for meget, før I for alvor kender hinanden, da du ellers kan føle dig kvalt.
Del på facebook
Du er Birgitte
Du er en kvinde med ben i næsen, der bestemt ikke er bange for at ytre sin mening og være den styrende person. Du er hurtig til at sige fra, hvis noget generer dig, og du pakker det bestemt ikke ind. På samme måde er du dog også ærlig, hvis der er noget, du kan lide, og på den måde er det nemt for andre at vide, hvor man har dig. Du er meget aktiv, og det betyder meget for dig at kunne nyde en flaske vin og et godt stykke kød. På samme måde er det vigtigt for dig, at din partner deler samme interesserer. Du søger derfor også en partner, der er ærlig og styrende, som dig selv, så personen kan sige fra, sætte dig på plads og fortælle, hvordan vedkommende har det.
Del på facebook
Du er Martin
Du er den afventende og rolige type, som vil gøre meget for at stille din partner eller venner tilfredse. Du kan derfor også have svært ved at sige fra, når der er noget, der nager dig, og det kan ende med, at dit bæger flyder over, fordi tingene bliver for meget. Du elsker at være aktiv i din fritid, og du nyder en sejltur på vandet eller i din kajak. Derudover interesserer du dig meget for arkitektur, hvilket præger dit hjem. Du tror på kærligheden og vil helst ikke være alene, derfor er du også villig til at gå langt for at give den en ærlig chance, men du har brug for at mærke, at den “villighed” også er gengældt fra en potentiel partner.
Del på facebook
Skriv en kommentar til artiklen