Nyeste artikler
Se alle
Briana DeJesus da hun medvirkede i '16 and Pregnant'. (Foto: MTV)

‘Teen Mom’-deltager anholdt

Den unge far må tilbringe den næste tid i fængsel.

Weekenden bliver formentligt ikke, som Devoin Austin havde forventet. Den 25-årige mand, der har et barn med den unge mor Briana DeJesus, der både har medvirket i ’16 and Pregnant’ og ‘Teen Mom 3’ og for nylig er blevet fast medlem af ‘Teen Mom 2’-holdet, blev nemlig anholdt.

Devoin Austin, der også har medvirket fast i den nyeste sæson af ‘Teen Mom 2’, blev anholdt fredag morgen 5:59, lokal tid, på grund af en gammel sag for besiddelse af hash og instrumenter, der kan bruges til at tage narkotika. Det skriver TMZ og The Ashley.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne dropper mors bryllup

Det vides ikke, om Devoin Austin var påvirket, da han blev anholdt fredag morgen. Men han ser ikke helt frisk ud på sit mugshot. (Foto: Orange County Jail)

25-årige Austin, der har datteren Nova med Briana DeJesus, blev anholdt sidste sommer og skulle være mødt i retten i august sidste år. Her mødte han dog aldrig op, hvilket fik dommeren til at beordre ham anholdt igen. Og det skete altså så, da han fredag morgen blev stoppet af politiet.

Han sidder i øjeblikket i Orange County-fængslet i Florida og venter på at komme for retten. Hvis han havde mødt op i retten sidste år, risikerede han en straf på op til ét års fængsel og en bøde på $1000.

Det er ikke første gang, at ‘Teen Mom 2’-stjernen har været på kant med loven. I 2013 blev han anholdt for at bryde ind i et hus, mens han marts samme år erklærede sig skyldig i besiddelse af under 20 gram hash.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor skaber splid og rygter: Forlader fan-favorit programmet?

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne: Programmet har ødelagt vores liv

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle bandlyser mor fra brylluppet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.