Nyeste artikler
Se alle
Adam Lind har døtrene Paislee og Aubree med henholdsvis Taylor og Chelsea Houska. (Foto: MTV)

‘Teen Mom’-stjerne takker nej til millionløn: Jeg gider ikke det lort mere!

MTV-programmet kaster flere og flere penge efter ham, men han er ikke interesseret i dem.

Man kan ikke sige, at Adam Lind er den mest populære deltager i ‘Teen Mom 2’. Chelsea Houskas ekskæreste – og far til datteren Aubree – har gentagne gange svigtet datteren og været i problemer med politiet, og generelt har der ikke været meget positivt for ham i forbindelse med ‘Teen Mom’.

Indtil nu er det kun pengene, der har fastholdt ham som en del af MTV-programmet, men det hele er ikke længere det værd for ham. Det har han tidligere gjort klart og slået fast, at han ikke længere vil være en del af programmet – selv om han indtil nu har været tvunget til at medvirke i endnu en sæson.

Adam Lind – og Leah Messers eksmand Jeremy Calvert, der også vil ud af programmet – er dog med i den kommende sæson, da MTV har valgt at kalde den sæson 7B i stedet for sæson 8. Derfor var tv-stationen ikke nødt til at forhandle nye kontrakter med deltagerne, men det nummer kan de ikke lave igen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRET: Så vild er ‘Teen Mom’-stjernernes løn

“Folk siger, at jeg er sindssyg”

Derfor er MTV nødt til at få forhandlet nye kontrakter på plads med deltagerne, og tv-stationen lokker derfor Adam med en masse penge, fordi de ved, at han laver godt tv. Det har de tidligere haft succes med, men han slår fast, at det på ingen måde kommer til at ske denne gang.

På sin Facebook-profil delte Adam for nylig et sødt billede sammen med sine døtre og hunde. Her kommenterede en følger, at hun håbede, at MTV ville vise den side af Adam i stedet for konstant at få ham til at fremstå som en dårlig far.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-far i problemer: Lod datteren se dømt sexforbryder

– Det vil de ikke, og det var derfor, jeg trak mig. Jeg vil ikke længere give dem, hvad de vil have. Jeg er ligeglad med, hvor mange penge de tilbyder mig. Til denne sæson er det blevet til samlet $285.000 (lige i underkanten af 2 millioner kroner, red.), men jeg har fortalt dem, at de kan beholde deres fucking penge. Jeg gider ikke det lort mere, skriver han og fortsætter:

– Jeg er slet ikke opdraget på den måde. Jeg vil hellere have et 9-17-job, et huslån og have svært ved at betale mine regninger. Folk siger, at jeg er sindssyg, at jeg afviser det, men jeg siger, at de er sindssyge, hvis de vil have den slags opmærksomhed. Stol på mig, det er ikke det værd.

LÆS OGSÅ: Utroskab, skilsmisse og graviditeter: ‘Teen Mom 2’ vender tilbage

Kvinderne får mere

Det er ikke første gang, at Adam åbner op og afslører, hvor meget deltagerne egentligt får for at medvirke i programmet. Og mens han altså vil kunne få en løn på 2 millioner kroner, så hævder han, at pigerne får mere.

– De vil ikke fortælle dig, hvor meget de alle egentligt tjener på at være med, og jeg må slet ikke sige det. Men jeg er faktisk pisse ligeglad. Og hvis I synes, at omkring $285.000 er meget, så … kvinderne får altså en helvedes masse mere end det, slår han fast.

Hvis man synes, at det lyder urealistisk, at deltagerne får så mange penge, så kan man godt tro om igen. Tilbage i 2010 blev ‘Teen Mom OG’-stjernen Amber Portwood under sin retssag tvunget til at afsløre, at hendes årsløn fra MTV på daværende tidspunkt var $280.000. Den løn er formentlig steget en god del siden da, og det samme gør sig uden tvivl gældende for ‘Teen Mom 2-deltagerne.

Den nye sæson af ‘Teen Mom 2’, der altså tyder på at være Adams sidste, kommer på tv til januar.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-deltager: Jeg er kun med for pengenes skyld

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-far dropper datteren for styrketræning

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne eftersøgt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.