Nyeste artikler
Se alle
Foto: Michael Stub

Tina Lund kæmper med kiloene

Efter to fødsler er ridepigen klar til at komme tilbage i topform.

Den 26. oktober sidste år kom den professionelle springrytter Tina Lund og forhenværende fodboldspiller Allan Nielsens lille datter, Lilly, til verden. I forvejen har parret sønnen Louis på fire år.

Efter at have gennemgået en graviditet bærer kroppen unægteligt præg af det, må Tina Lund sande. Og efter hele to af slagsen har særligt de sidste kilo været svære at komme af med for den blonde ridepige.

– Jeg vil meget gerne snart sige helt farvel til morkroppen! Jeg må indrømme, at de ekstra kilo, der har sat sig efter graviditeten, har været noget sværere at få raslet af her efter min anden graviditet end efter min første, skriver Tina Lund på sin blog og uddyber:

– Med Louis tog jeg 14 kilo på, og med Lilly blev det lige til fire mere, så altså 18 kg ekstra i hatten. Det lyder skørt, men jeg kan altså mærke, at de fire ekstra er mega svære at tabe igen!

LÆS OGSÅ: Tina Lund taler ud om fødsel: Mor fik blodprop

Datter før fitness

Selvom Tina, som hun også selv påpeger på sin blog, er hjulpet godt på vej af sin aktive livsstil, mangler der alligevel noget for ridepigen.

– Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan begynde at gå i fitness igen. Det er en ting, jeg savner meget, skriver hun på sin blog.

Trods hun næsten ikke kan vente, må Tina alligevel nedprioritere fitnessabonnementet et par måneder endnu, og det er der en ganske særlig grund til.

– Når jeg er færdig med at amme, vil jeg prøve at tabe de sidste fire kilo. Men der går nok en til to måneder mere. Lilly kommer først, så min krop vente, fastslår Tina og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Tina Lund deler detaljer om datterens fødsel i Dubai

– Jeg er lidt spændt på, hvordan min krop kommer til at se ud igen efter to børn og alt for mange fødselsdage.

Tina Lund er snart aktuel i TV3-programmet ‘Forsidefruer’, hvor hun medvirker sammen med Amalie Szigethy, Janni Ree, Sarah Louise Christiansen og Gunnvør Virgarsdóttir Dalsgaard. Du kan se med fra onsdag den 8. marts kl. 20:00 på TV3.

Læs hele Tinas indlæg om sine vægttabsplaner her. Og se et sjovt klip herunder, hvor Tina Lund fortæller, om hendes foretrukne ridedyr er Allan Nielsen:

LÆS OGSÅ: Amalie om sit nye program: Jeg ved ikke, om jeg kan lide det

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.