Nyeste artikler
Se alle
Foto: Janus Nielsen

Tina Marias sidste ord til sin far

Det er otte år siden, Tina Maria mistede sin far, og hun kan stadig huske det sidste, hun sagde til ham.

Den tidligere paradiso Tina Maria er blevet ambassadør for foreningen ‘Børn, Unge og Sorg’, og der ligger desværre en sørgelig begivenhed bag den flotte titel.

Som kun 18-årig mistede Tina Maria sin far, da han døde af en hjerneblødning som 51-årig, og hun ved derfor, hvor vigtigt det er at tale om det, når man som ung mister en, man har kær.

– I Danmark synes jeg, at vi er rigtig dårlige til at snakke om døden og være der for hinanden i de svære tider. Det er SÅ vigtigt at få snakket om det, når ulykken rammer. Det er især derfor, jeg har valgt at være med i denne kampagne og fortælle min historie, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: Tina Maria: Sådan går livet som mor

På grund af dette samarbejde har Tina Maria sagt ja til at fortælle historien om sin fars død i tre videoer, og turen ‘down memory lane’ får tårerne til at presse sig på hos Tina Maria.

Forholdet til faderen har ellers ikke kun været en dans på roser. Tina Marias forældre blev skilt, da Tina Maria var helt lille, og kontakten til faderen gled ud i sandet, men omkring sin konfirmation tog den tidligere paradiso skeen i egen hånd og kontaktede sin far.

– Han blev hurtigt min bedste ven, og det var bare en rigtig stor ting for mig, da jeg fik min far tilbage, og vi fik bare et helt specielt bånd. Jeg kan huske, at jeg brændte aftaler af med mine veninder for at være sammen med min far – for jeg gad da ikke være sammen med dem, jeg ville da være sammen med min far, fortæller hun i den første video og fortsætter:

– Et eller andet sted kan jeg tænke over, om det var skæbnen. Om jeg et eller andet sted bare vidste, at jeg kun havde fire år med ham.

LÆS OGSÅ:  Tina Maria om datterens navn: Derfor valgte vi det

Alt er tilgivet

En lørdag morgen blev Tina Marias far ramt af en hjerneblødning på hovedpulsåren i hjernen, og han blev erklæret hjernedød. Hospitalets personale gav Tina Maria en time til at komme og sige farvel.

På hospitalet var personalet ikke sikre på, om han kunne høre, hvad der skete omkring ham, så de opfordrede Tina Maria til at sige, hvad hun havde brug for at få sagt.

– Jeg tog hans hånd og fortalte de ting, jeg ville sige. Jeg kan huske, at jeg fortalte, at han ikke skulle tro, at jeg gik og bar nag over, at jeg aldrig har set ham i min barndom. Jeg havde tilgivet ham. Så kyssede jeg hans pande og sagde ‘vi ses’. Jeg sagde ikke farvel, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Tina Marias nye projekt: Hjælp mig med at støtte en god sag

Det er nu otte år siden, at faderen døde, og Tina Maria skriver på sin blog, at sorgen selvfølgelig ikke trykker så meget mere, men at hun stadig savner ham. Især nu hvor hendes datter er kommet til verden.

Se Tina Marias historie herunder:

LÆS OGSÅ: VIDEO: Se alle interviews fra den røde løber til årets ‘Paradise Hotel’-finale

LÆS OGSÅ: Twerk Queen afslører: Jeg elsker ‘Paradise Hotel’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.