Nyeste artikler
Se alle
Sarah er vinderen af dette års 'Danmarks Næste Topmodel' og den femte i rækken. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

‘Topmodel’-vinder: Jeg har kæmpet i tre år

Aftenens vinder af 'Danmarks Næste Topmodel' 2014 er fundet, og hun er bestemt ikke kommet sovende til sejren.

Tredje gang er lykkens gang for ‘Topmodel’-vinder Sarah, der har kæmpet for en modelkontrakt, siden hun var fjorten år gammel. Nu lykkedes det endelig for den tårnhøje blondine, der både har vundet titlen som ‘Danmarks Næste Topmodel’ 2014 og en plads i stalden hos modelbureauet Unique Models.

Krammer af stolt bror, (Foto: Krestine Havemann/SBS)
Krammer af en stolt bror, (Foto: Krestine Havemann/SBS)

– Det er fuldstændigt ubeskriveligt det her, lyder det overvældet af Sarah, som fortsætter:

-Da Caroline kaldte mit navn, begyndte jeg bare at græde med det samme. Og lige efter kunne jeg slet ikke forstå det – det passer ikke det her.

– Det er fuldstændig sindssygt at gå ned at catwalken i finalen. Jeg var mega nervøs, men da det begyndte, glemte jeg det bare. Jeg vidste, at der snart ville blive kåret en vinder, og jeg håbede så meget, at det blev mig.

Til finaleshowet gav værtinde Caroline Fleming særligt meget ros til Sarah for hendes professionalisme hele vejen igennem programmet. Men det skyldes altså også, at Sarah nok har brugt mere tid end de fleste på at posere foran spejlet og øve catwalk.

LÆS OGSÅ: Dagens Topmodel: Mød Sarah

Havde gjort det fjerde gang 

Da vinderens navn blev råbt op og konfettien sprøjtede over smukke Sarah, var det nogle meget rørte og overvældede forældre, der sad på forreste række og slet ikke kunne holde armene nede af glæde. De om nogen ved, hvor meget Sarah har kæmpet for at stå med sølvkonfetti i håret og en modelkontrakt i hånden.

Sarahs vinderbillede og Cover-forside. (Foto: Kanal 4)
Sarahs vinderbillede og Cover-forside. (Foto: Kanal 4)

– Hvis hun ikke havde vundet nu, så havde hun bare prøvet igen næste år. Det er der ingen af os, der er i tvivl om, siger Sarahs stolte far og bliver suppleret af Sarahs mor, der har glædestårer i øjnene.

– Sarah har arbejdet for det her i tre år. Det er hendes allerstørste drøm, der er gået i opfyldelse, og vi er alle meget meget stolte af hende.

LÆS OGSÅ: Mini: Jeg er ikke høj nok til ‘Topmodel’

Satser stort på modelkarrieren

Sarah kommer som model til at repræsentere det internationale modelbureau Unique, stiftet af Jaqueline Friis-Mikkelsen, der også har store internationale modeller som Freja Beha, Gertrud Hegelund og Josephine Skriver i hus. Og 17-årige Sarah er klar til at give modelkarrieren hundrede procent af sin tid.

– Jeg satser alt på min modelkarriere. Det har været min drøm, siden at jeg var fjorten år gammel. Nu står jeg som vinder af ‘Danmarks Næste Topmodel’. Det er nu, jeg har min chance. Nu skal den have fuld hammer, siger en fast besluttet Sarah.

Vi ønsker Sarah al mulig held og lykke med at opnå sin drøm.

LÆS OGSÅ: TOPMODEL-GALLERI: Se aftenens Beauty-shoot

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.