Nyeste artikler
Se alle
Martinna fra 'De unge mødre' (Foto: Janus Nielsen)

Gravid ung mor afslører: Så meget har jeg taget på

Martinna løfter sløret på, hvor meget hun har lagt sig ud under graviditeten.

I næste måned bliver ‘De unge mødre’-deltageren Martinna Petersen mor for anden gang. Under sin graviditet med sønnen Milan tog den unge mor over 20 kilo på, og hun har tidligere nævnt, at hun frygter, at det samme vil ske denne gang.

Martinna har derfor forsøgt at leve sundere i sin graviditet med sønnen Elliot, og nu afslører hun, hvorvidt det er lykkedes at holde vægten nede.

– Jeg fik mig lidt af et chok, da jeg stod på vægten i morges. Jeg har taget 17 kilo på. Det er alligevel ret meget taget i betragtning af, at det er her til sidst, at vægten virkelig stiger. Jeg er jo kun i 32. uge. Sidste gang, jeg var gravid, stoppede jeg med at veje mig, da jeg havde taget 20 kilo på, hvilket var i uge 36, skriver den unge mor på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Ung mor gravid og sygemeldt

– Men hvorfor går jeg så meget op i de skide tal? I sidste ende giver de mig intet andet end dårlig samvittighed og et ønske om kontrol, som jeg alligevel ikke kan få. Det er jo en forholdsvis kort periode i mit liv, og jeg ved, at jeg nok skal komme tilbage til min normale vægt. Men lige på det her punkt er jeg så sindssyg selvkritisk, og jeg har svært ved at skubbe de negative tanker væk.

Martinna vil dog indtil fødslen forsøge at minde sig selv om, at det vigtigste trods alt er, at Elliot er sund og rask inde i maven.

Se Martinnas forvandling i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna afslører babynavn

LÆS OGSÅ: Gravid ung mor: Jeg frygter at tage meget på

LÆS OGSÅ: Lykkelig ung mor har fundet kærligheden

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.